Asbestsager kan hjælpe kviksølvofre
Danisco bærer ansvaret i kviksølvskandalen, og selvom en del af sagerne kan være forældede, har ofrene ligesom i asbest-sagen på Dansk Eternit gode juridiske muligheder, vurderer juridisk ekspert.
Danisco bærer ansvaret i kviksølvskandalen, og selvom en del af sagerne kan være forældede, har ofrene ligesom i asbestsagen på Dansk Eternit gode juridiske muligheder, vurderer juridisk ekspert. (Foto: Joachim Rode) De kviksølvforgiftede på Grindstedværket står med gode muligheder for at søge erstatning via domstolene, hvis Danisco vælger, at de ikke frivilligt vil betale erstatning, vurderer juridisk ekspert fra Juridisk Institut på Syddansk Universitet, Dr. Jur. og lektor Kristina Siig, som Fagbladet 3F har forelagt sagen.
Vil Danisco efter din vurdering kunne holdes erstatningsansvarlig for de mennesker, der er blevet kviksølvforgiftede?
- Erstatningsansvaret ser klart ud, som sagen er forelagt, siger Kristina Siig og henviser til en højesteretssag fra 1989, der ligner meget. Det var den såkaldte asbestosesag på det daværende Dansk Eternit A/S i Ålborg, som hun har undervist i og kender alle detaljer i.
- Ansatte hos det daværende Dansk Eternit A/S blev over en lang periode udsat for asbestpåvirkninger og blev syge eller døde af det. Højesteret fastslog, at når man som virksomhed benytter produktionsmetoder, man ved er sundhedsskadelige, så er man også erstatningsansvarlig i forhold til de ansatte, som er blevet syge, siger Kristina Siig.
Hun understreger, at sådan som kviksølvskandalen er fremlagt for hende, er der mange lighedspunkter mellem Dansk Eternits handlemåde, og Grindstedværkets handlemåde i 1960’erne og 1970’erne.
Kan suspendere forældelse
Sagerne er fra 1960ere og 1970erne - er de forældede?
- Vi har lige fået en ny forældelseslov, der som udgangspunkt arbejder med en 30-årig forældelse for personskadekrav. Det vil være nok for en del af de tidligere ansatte, hvis man regner fra det tidspunkt, hvor deres ansættelse holdt op, men den nye regel gælder kun for eksisterende krav, hvis de ikke allerede er forældede efter de gamle regler, siger Kristina Siig.
De gamle regler arbejdede med en “elastisk” 5-årig og en helt firkantet 20-årig forældelse.
Dette er jo klart mere end 20 år siden - er det så for sent?
- Måske. Men i asbestosesagen lavede man et hul i den ellers absolutte 20-årige forældelse. Man indfortolkede en mulighed for at suspendere fristen i helt særlige tilfælde. Man har ikke gjort det siden, men jeg kan heller ikke komme i tanker om en sag siden, der har været så grel som asbestosesagen. Men Grindstedsagen ligner en, der er ligeså grel, siger hun.
Vurderer du, at domstolene vil lave hul i forældelsen en gang til?
Personligt håber jeg, man finder en mindelig løsning, inden det kommer så vidt. Det mener jeg, begge parter er bedst tjent med. Den juridiske vurdering er stadig: Måske. Der er forskelle, man kunne hive frem i forhold til asbestsagen, hvor man suspenderede forældelsen. Men lighederne mellem de to sager er de mest iøjenfaldende, siger den juridiske lektor.