Professor: Kulegrav Grindsted-sagen
Forargeligt og tragisk, at Grindstedværkets ledelse svigtede ved at fortie deres viden om ekstremt høje kviksølvmålinger, siger miljømediciner Philippe Grandjean.
Tallene fra urin- og blodmålingerne er så monstrøst høje, at man fra værkets side slet ikke kunne være i tvivl om, hvor farligt det er - selv i 60'erne og 70'erne, siger Professor Philippe Grandjean.
(Foto: Joachim Rode.)
- Det er dybt forargeligt, hvis ledelsen ikke har fortalt de ansatte, hvor farligt kviksølv er. Og det er direkte tragisk, hvis de har fortiet kviksølvsmålingerne over for de ansatte, siger professoren.
- Tallene fra urin- og blodmålingerne er så monstrøst høje, at man fra værkets side slet ikke kunne være i tvivl om, hvor farligt det er - selv i 60'erne og 70'erne, fastslår professoren, der også arbejder i Sundhedsstyrelsen som toksikologisk ekspert.
Sagen bør kulegraves
Professoren har aldrig set så høje kviksølvmålinger herhjemme før.
- Disse tal er op til 10-15 gange større end de højest målte tal på tandlægeklinikassistenterne herhjemme - den såkaldte amalgamsag. Jeg har aldrig set noget lignende, og jeg mener, at denne sag bør kulegraves, ligesom amalgamsagen blev det. Myndighederne har svigtet, siden det her kunne lade sig gøre, siger Philippe Grandjean til Nyhedsbrevet 3F.
Dobbelt knockout
Han mener, at de overlevende fra Grindstedværkets B2-afdeling bør kunne køre en erstatningssag, men desværre kan opgaven være uoverskuelig for de tidligere medarbejdere.
- Kviksølv er et meget giftigt stof. Det sætter sig på centralnervesystemet og kan medføre hukommelsessvigt. Forgiftede patienter bliver ofte paranoide og bange for socialt samvær. Derfor kan de vanskeligt magte en arbejdsskadesag, som de har krav på. De bliver kort sagt dobbelt knockoutet. Og det er tragisk, fastslår Philippe Grandjean.