Danisco beskyldes for manipulation
Arbejdstilsynets topledelse blev i 1964 advaret om kviksølvforgiftning på Grindstedværket, men krævede først lukning i 1978. Danisco manipulerede, siger tidligere direktør for Arbejdstilsynet.
Når man tænker på, hvad de har skovlet ind af penge på den produktion, så må der være en passende pose penge, der kan indfri det, Danisco taler så meget om. Nemlig socialt ansvar, der jo også rækker tilbage i tiden, siger Erik Andersen, tidligere direktør for Arbejdstilsynet. (Foto: Harry Nielsen)
Tidligere direktør for Direktoratet for Arbejdstilsynet Erik Andersen fra 1975-1995 skyder med skarpt på ledelsen og kalder det overlagt mord, at de ansatte ikke fik resultatet af deres kviksølvmålinger at vide.
- Det er rystende. På den måde fik de ansatte jo i en lang årrække aldrig valget om, hvorvidt de ville stoppe eller fortsætte i jobbet og løbe en alvorlig helbredsrisiko, siger Erik Andersen.
Dårlige rådgivere
Han ryster på hovedet, over Daniscos famlende måde at tackle sagen på.
- Der må være nogle, der har rådgivet direktøren ad helvede til. Den måde Danisco fremstår på i offentligheden, er ikke flatterende, og jeg mener, at de skal til lommerne nu. Når man tænker på, hvad de har skovlet ind af penge på den produktion, så må der være en passende pose penge, der kan indfri det, Danisco taler så meget om. Nemlig socialt ansvar, der jo også rækker tilbage i tiden, siger han.
Trak tiden ud
Han peger på flere forklaringer på, at der kunne gå 14 år.
- Grindstedværket trak tiden så meget, de kunne. Samtidig var det en anden tid, hvor Arbejdstilsynet manglede ressourcer og viden. Men der er ingen tvivl om, at Arbejdstilsynet skulle have taget hårdere og tidligere fat på Grindstedværket. Det kan enhver jo se i dag. Men som statslig myndighed kommer man ikke længere, end der er politisk vilje til. Det er der, den var gal, siger Erik Andersen og oplyser, at enhver lukning af en virksomhed eller afdeling skal på ministerens bord.
Korrigerede målinger
Grindstedværkets ledelse ankede direktoratets afgørelse om lukning til Arbejdsministeriet og daværende arbejdsminister Svend Auken (S). Ledelsen fremhæver blandt andet i anken, at "det har store økonomiske konsekvenser, såfremt tilladelsen ikke gives".
Kort efter - 16. marts 1978 - på et møde med ledelsen af Grindstedværket og Direktoratet for Arbejdstilsynet, lykkes det at få dispensation til at køre produktionen videre, indtil den kan flyttes til Grenå på betryggende vis - det sker i 1979.
Forklaringen fremgår af dokumenter og interne notater, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i:
I anken fra 1. marts 1978 vedlægger Grindstedværket kviksølvmålinger, der var korrigerede i forhold til de tal, som direktoratet modtog fra værket 12. januar 1978.
Bryder betingelser
De nye tal viser, at det gennemsnitlige indhold af kviksølv i blod og urin hos de ansatte i kviksølvafdelingen er faldende og på et sådant niveau, at direktoratet finder det tilfredsstillende. Men ser man på enkeltpersoner er der ansatte med op til fem gange det tilladte kviksølvindhold.
Hvis produktionen skulle kunne fortsætte, krævede direktoratet blandt andet at ansatte med de højeste kviksølvtal skulle flyttes til andet arbejde øjeblikkelig. Men det skete ikke, afslører interne dokumenter.
Grænseværdierne måtte heller ikke overskrides igen, men også her overtrådte ledelsen aftalen, viser dokumenterne.
Forelagt oplysningerne melder den tidligere direktør for Arbejdstilsynet klart ud:
- Det vil jeg kalde manipulation fra ledelsens side. Hvis tallene falder tilbage igen, er det fordi de slipper de foranstaltninger, de er blevet påbudt, siger Erik Andersen.