Børges lunger ætset væk
Ni år på Grindstedværket har smadret Børge Hansens helbred. Han fik ekstra betaling i de farligste områder i kviksølvafdelingen.
Grindstedværket har ødelagt mit helbred og saboteret vores liv, men jeg har aldrig fået en øre i arbejdsskadeerstatning, siger Børge Hansen. (Foto: Joachim Rode)
Når han arbejdede i det, de kaldte "gule områder" i kviksølvafdelingen, fik han 2,50 kroner mere i timen, fortæller han.
- Jamen, det var vel for at få os til at holde mund. Der var aldrig nogen, der fortalte os, hvor farligt de gule områder virkelig var. Ledelsen har ført os bag lyset, siger Børge, der var i kviksølvafdelingen i tre år, hvor han blandt andet skilte rørene i anlægget ad og derfor fik meget kviksølv i hovedet.
- Vi fik det hele i hovedet, men havde kun gummihandsker og en almindelig støvmaske på. Ikke noget med friskluftmaske.
Han blev også udsat for at få vand i lungerne af formalindampe.
- Det føles ligesom at drukne, siger Børge, der stoppede i 1979.
Han fortæller, at den luft han indåndede på arbejdet - uden åndedrætsværn - kunne være så giftig, at undertøjet kunne trækkes fra hinanden efter 14 dage.
Helbredsproblemerne startede med grim hoste og åndenød og blev værre og værre. "Grindstedværk-lunger" lød beskeden fra Grindsted Sygehus, da lungerne ikke kunne mere.
Ført bag lyset
- Grindstedværket har ødelagt mit helbred og saboteret vores liv, men jeg har aldrig fået en øre i arbejdsskadeerstatning, siger han.
Den kunne Børge, der nu er 70 år, og hustruen Lis på 66 ellers godt bruge, selvom de er nøjsomme jyder, der ikke råber højt. Lapperne på ærmerne er slidte, og kurven med medicin, der i de dyre måneder koster op til 1.500 kroner, tærer på budgettet.
Ud over de astma- og bronkitis-hærgede lunger, der betyder, at han knap nok kan gå på de dårlige dage, er han stærkt overfølsom, har eksem på hænder og ryg, og har ondt i alle led og muskler. Børges hænder ryster også så meget, at han må holde kaffekoppen med dem begge for ikke at spilde.
Vi fik det hele i hovedet
Men der var ingen, der rystede på hånden, dengang anlæggene skulle repareres. Man gjorde, som man fik besked på.
- Kviksølvet løb hen over gulvet, fortæller Børge, der fik taget urinprøve hver mandag og blodprøve indimellem.
Det stod så grelt til i kviksølvafdelingen, at daværende kredschef i Arbejdstilsynet J. Guldbæk Christensen i august 1977 skrev:
"Jeg fatter i øvrigt ikke, hvilke grunde der kan nævnes til IKKE at lukke pågældende afdeling. Ellers var § 77 stk. 2 i arbejdsmiljøloven kun tænkt som staffage."
Men Børge og kollegerne arbejdede videre, uvidende om den daglige alvorlige helbredsrisiko.
- Når vi havde for højt kviksølvindhold, skulle vi holde pause fra det gule område. Men der var ikke nogen, der fortalte, hvor farligt det var. Vi fik heller ikke besked om, hvad prøverne viste. Og der var ikke nogen, der fortalte os, at Arbejdstilsynet ville have afdelingen lukket, fordi den var livsfarlig.
Så aldrig fabrikslægen
Omkring 1976 var Børge også med til at brække et såkaldt bromanlæg ned - uden åndedrætsværn.
- Det sved over hele kroppen, og vi græd over det, men der kom ingen læge og kiggede på os. Jeg så aldrig nogensinde fabrikslægen. Men bromen har også skadet mine lunger.
Grunden til at svineriet kunne lade sig gøre var, at de fleste ansatte var småbønder. Konen passede kreaturerne, mens manden var på værket, forklarer Børge.
- Der var ikke arbejde at få, men på Grindstedværket kunne man altid få job - og vi havde brug for pengene. Og det var godt kollegialt - vi var ligestillede, fordi vi gik i det samme skidt, siger han.
Grindstedværket og Danisco er sluppet alt for billigt fra at ødelægge hans helbred, mener Børge Hansen.
- Det er uretfærdigt. Danisco skulle lade alle fra kviksølvafdelingen undersøge og så give erstatning, siger han.