Eksperter afviser gylle-undersøgelse

IØ-fonden frikender sig selv for miljøsvineri efter, at ingeniører fra Carl Bro-gruppen på tre døgn har undersøgt Poldanors gyllelaguner. Miljøekspert kaldet det useriøst.

Danmarks Miljøundersøgelser undrer sig over, at et konsulentfirma angiveligt har konkluderet noget vedrørende ammoniakbelastningen fra gyllelaguner efter tre dages undersøgelser. (Michael Daugaard)Danmarks Miljøundersøgelser undrer sig over, at et konsulentfirma angiveligt har konkluderet noget vedrørende ammoniakbelastningen fra gyllelaguner efter tre dages undersøgelser. (Michael Daugaard)

Danske eksperter er uenige i, at Poldanors åbne gyllelaguner ikke har skadet miljøet, som IØ-Fonden ellers konkluderer på baggrund af en undersøgelse af gylleforholdene på seks af Poldanors svinefarme i Polen.

Fonden hyrede det rådgivende ingeniørfirma Carl Bro til at undersøge lagunerne fra 10.-12. december - kort efter Fagbladet/sid.dk's afsløringer af de åbne gyllelaguner. Carl Bro har i øvrigt også modtaget støtte i form af aktieindskud og lån fra IFU-fonden (Industrialiseringsfonden for Udviklingslande) der er en søsterorganisation til IØ-Fonden men med identisk ledelse.

IØ-fonden alene med påstand
Sid.dk har efterprøvet IØ-Fondens påstande om uskadelige gyllelaguner hos eksperter i Skov- og Naturstyrelsen, Teknologisk Institut og Danmarks Miljøundersøgelser under Miljøministeriet.

Det står klart, at IØ-Fonden står alene med sin påstand om, at de åbne gyllelaguner ikke skader miljøet. Det fastslog IØ's vicedirektør Frank Norman Larsen ellers i en pressemeddelelse 14. december, hvor der stod, at :

"Den manglende overdækning på de omtalte gyllelaguner ikke har haft skadelig effekt på miljøet, og at Poldanor gennem hele forløbet har handlet lovligt og i alt væsentligt levet op til danske love og regler.

Laguner er miljøskadelige

I Skov- og Naturstyrelsen siger kontorchef Søren S. Kjær:

- Er der manglende overdækning på gyllebeholdere eller laguner har det skadelig effekt på miljø og natur. Vi har krav om overdækning af gyllebeholdere og laguner i Danmark, for at begrænse ammoniakfordampningen, da ammoniak bidrager til negativ påvirkning af miljø og natur.

Han påpeger videre, at en stor produktion vil have stor lokal påvirkning, som især er et problem hvor der er værdifuld natur i nærheden.

- Det er et lige så stort miljømæssigt problem, at fordampningen fra gødningslagre, for eksempel gyllelaguner, og stalde bidrager til den samlede luftbårne kvælstofforurening. Det er blandt andet derfor at der i Danmark gælder et generelt krav om overdækning. Tommelfingerreglen er, at ammonikfordampningen fra et gyllelager kan reduceres med cirka 80 procent ved overdækning, siger Søren S. Kjær.

IØ: Nul ammoniakforurening

IØ-Fonden skriver videre i deres pressemeddelelse, at:

" Carl Bro ud fra de foretagne besigtigelser vurderer, at Poldanor råder over markerne i en radius af minimum 300 meter omkring farmene. På baggrund af erfaringstal fra Danmark må det derfor konkluderes, at ammoniakdepositionen fra stalde og gyllelaguner ikke vil være væsentlig udenfor virksomhedens arealer."

Useriøs undersøgelse

I Danmarks Miljøundersøgelser - DMU - der hører under Miljøministeriet, undrer civilingeniør Jesper Bak, sig over, at et konsulentfirma angiveligt har konkluderet noget vedrørende ammoniakbelastningen efter tre dages undersøgelser.

- Det forekommer ikke seriøst. Det er den årlige afdampning der påvirker miljøet, og de daglige værdier afhænger blandt andet af vind og vejr, siger han.

Han vurderer, at med den ammoniakbelastning, der er på svinefarme af den størrelse, skulle man se på miljøeffekten i en radius på tre til fem kilometer for at se, hvor farmen har en væsentlig, lokal miljøpåvirkning.

- 300 meter holder ikke, når det gælder farme i den størrelse, siger Jesper Bak.

Uforståelig påstand

Han finder det uforståeligt, at nogen uden nærmere undersøgelser kan mene, at der ikke er negative miljøeffekter ved åbne gyllelaguner af den størrelse.

- Det er helt usandsynligt, at der ikke er skadelige effekter på miljøet. Generelt er der også mere kvælstoffølsom natur i Polen, hvor der hidtil ikke har været intensiv drift af samme omfang som i Danmark, siger Jesper Bak, der sidder i DMU's afdeling for Terrestrisk Økologi.

Han understreger, at produktionen også bidrager til den regionale forurening med kvælstof og dermed modvirker de fremskridt, der ellers er sket gennem internationale aftaler om reduktion af udslippene fra kraftværkerne og trafikken.

Aldrig tilladt i Danmark

På teknologisk Institut pointerer Civilingeniør Arne Damgård Jensen, Teknologisk Institut, Byggeri, at Poldanors gyllelaguner ikke lever op til danske love og regler:

- Myndighederne ville for eksempel aldrig tillade en gyllelagune af fliser som Poldanors. Gyllebeholdere skal være tætte i Danmark og have flydelag og fast overdækning for at bremse ammoniakfordampningen, siger han.

Ud fra konstruktionen tvivler han også meget på, at lagunen af fliser er forsynet med en membran nedenunder. Han oplyser, at hvis man vil tjekke om der er en membran, kræver det at en overflade i bunden af lagunen eller den nederste del af lagunevæggen, er tom for gylle.

IØ-fonden: Vi fæster lid til Carl Bro-gruppen

IØ's vicedirektør Frank Norman Larsen pointerer, at IØ-fonden bad et velrenommeret firma med ekspertise på området undersøge Poldanors gyllelaguner.

- Vi har ikke sagt til Carl Bro, hvordan de skulle foretage undersøgelsen. Men vi har ønsket den gennemført hurtigst muligt. Jeg har egentlig ikke kommentarer til Carl-Bro-undersøgelsen. Det er deres undersøgelse og den har vi taget til efterretning. Men det gør da indtryk, at de tre institutioner, der nævnes, er skeptiske, men vi fæster lid til Carl Bros undersøgelse, der i øvrigt blev præsenteret for IØ's bestyrelse onsdag, hvor bestyrelsen tog den til efterretning, oplyser Frank Norman Larsen.