Profit vigtigere end miljøhensyn
IØ-fonden har 40 gange besøgt Poldanors svinefarme og set de åbne gyllelaguner uden at gribe ind. Samtidig har fonden tjent 44 mill. kr. på sin aktieinvestering.
En traktor blander med et stort "piskeris" fast og flydende afføring, så brunt skum hvirvler i luften fra en af Poldanors gyllelaguner. Billedet er taget den 18. november 2004 - ca. en måned før den blev tildækket. (Michael Daugaard.)
Men på intet tidspunkt har IØ-fonden officielt krævet af de danske regler om miljø skulle overholdes, selv om det har været fondens politik siden 1996 og på trods af, at Poldanor har haft åbne gyllelaguner indtil Fagbladets afsløring på rekordtid fik selskabet i gang med at få overdækket de fodboldstore laguner.
Den overraskende oplysning fremgår af et svar, som Poldanors polske direktør, Grzegorz Brodziak netop har givet Fagbladet efter et møde i selskabets hovedkvarter i Polen.
IØ-fonden har tilsyneladende været mere interesseret i det økonomiske afkast af sine aktieinvesteringer i projektet, som sker for skattekroner. Og med et overskud på 44,1 millioner kroner på grund af Polen Invest A/S (Poldanors moderselskab) høje kurs ved køb af IØ-fondesn aktier, er det en ganske profitabel forretning. (Se boks til højre)
IØ-fonden: Et spørgsmål om prioritering
IØ's vicedirektør Frank Norman Larsen understreger, at IØ-Fonden har beklaget de åbne gyllelaguner.
- Lagunerne har stået åbne i en del år, men det har været et spørgsmål om prioritering i forhold til at få bragt miljøforholdene op på dansk standard. Det er vigtigt, at man forstår, hvordan vi arbejder. Vi fik en nedskrevet miljøpolitik i 1996, hvor det fremgår, at når IØ-Fonden går ind et eksisterende projekt, så er kravet ikke, at miljøforholdene på alle områder skal være på dansk standard med det samme, men at man arbejder sig frem mod det hurtigst muligt, siger han til Nyhedsbrevet3F og fortsætter:
- Vi synes overdækning er vigtig, men som sagt har det været et proriteringsspørgsmål, og i det konkrete tilfælde har etablering af biogasanlæg som en supplernde foranstaltning været drøftet.
Samtidig fremgår det af svaret fra Grzegorz Brodziak, at IØ-fondens samlede lån til Poldanor ikke har været øremærket til et enkelt projekt, men til den dansk-ejede svinegigants samlede udvikling.
Fra i første omgang af have lånt selskabet tre millioner kroner i 1994, får IØ-fonden tilsyneladende blod på tanden. For forrentningen er helt i top. Poldanors direktør oplyser, at man har betalt 3,5 procent over den almindelige markedsrente, ligesom Poldanor har betalt 2 procent i provision af de samlede lån på 28,5 millioner kroner. (Se boks)
Skatteyderne skovler penge ind
Da den politisk udpegede bestyrelse for IØ-fonden i 1996 vedtog, at de danske miljøregler skulle følges, så har udsigten til den hurtige gevinst muligvis forblændet IØ-fondens egne repræsentanter under deres mange efterfølgende besøg i Polen.
Gyllelagunerne forblev åbne og stinkende, til stor gene for de lokale beboere og til skade for miljøet i det nordlige Polen, hvor Poldanor råder over mere end 16.000 hektar lejet jord til at sprede gyllen fra produktionen på godt 400.000 slagtesvin om året.
For at forstå omfanget og miljøbelasningen, skal der 40 større danske svineproducenter til at nå op på Poldanors produktion.
Grzegorz Brodziak oplyser til Fagbladet, at IØ-fondens aktiekøb har været af den slags stof, som drømme er gjort af. Foruden de mange lån opkøbte IØ-fonden nemlig også for 2,4 millioner kroner aktier i Polen Invest A/S i 1994 og for 4,9 millioner kroner i 1995.
Knap ti år senere tilbagekøbte selskabet aktierne af fonden for en rekordsum på godt 52 millioner kroner. Fortjeneste til de danske skatteydere: 44 millioner kroner.
Auken: Skandale at investere i svinefarme
Tidligere miljøminister Svend Auken (S), er dybt forundret over, at man har investeret skatteydernes penge i svinefarme i Polen.
- Det står for mig som en kompelt gåde, og det er intet mindre end en skandale, siger Svend Auken, der i sin tid som miljøminister aldrig fik forelagt oplysninger om de danske investeringer i svinefarmene i Polen.
- Men ser man bort fra svinefarmene, så er vores investeringer i miljøforbedrende produktion i godt 1300 virksomheder i det tidligere Østeuropa enestående i verden - en gigant-succes, som mange andre vestlige lande siden har kopieret. De penge vi har tjent på det, har vi re-investeret, men jeg må erkende, at det kommer totalt bag på mig, at man har investeret i svineproduktion - uanset det gode formål som der var, og er med øststøtten, siger Svend Auken.
Ingen ønsker at udlevere miljørapporter
Fagbladet har yderligere bedt Poldanor om at udlevere de årlige miljørapporter, som IØ-fonden modtager.
Men Poldanors polske direktør, Grzegorz Brodziak oplyser, at der er tale om "interne dokumenter, der er lavet til IØ-fondens bestyrelse og direktion", hvorfor man henviser til IØ-fonden såfremt offentligheden vil se, hvad skatteydernes penge er blevet brugt til.
Ifølge Frank Normann Larsen, vicedirektør i IØ-fonden, har IØ-Fondens bestyrelse og direktion ikke direkte modtaget detaljerede miljørapporter fra Poldanor. De ligger hos projektselskabets bestyrelse, og Frank Normann Larsen mener ikke, at IØ-Fonden ihar mulighed for eller bemyndigelse til at offentliggøre dem.
- Det er Poldanors ledelse, der udfærdiger den årlige miljørapport til Poldanors bestyrelse. Men IØ’s bestyrelse får ikke rapporterne. Sådan arbejder vi ikke. Det ville være en næsten umulig opgave med så mange projekter vi er involveret i, siger han og understreger, at det er Poldanors ledelse, direktør Tom Axelgaard, der kan udlevere miljørapporterne.
Samråd i slutningen af januar
Efter afsløringerne i Fagbladet har flere politikere kaldt miljøminister Connie Hedegaard og udenrigsminister Per Stig Møller i samråd i Folketinget i slutningen af januar.
Her skal ministrene redegøre for sagen og er blandt andet mødt med et krav om at udlevere de omtalte miljørapporter, samt redegøre for Danmarks miljømæssige kontrol med blandt andet Poldanors svinefarme i Polen.