Polen lemper på miljøkrav til svinefabrikker
Efter pres fra multinationale svineproducenter og en senator med økonomiske interesser i svinefabrikker, har det polske senat fjernet kravet om fast overdækning af gyllelaguner.
Bag hegnet ses en af de fodboldbanestore gyllelaguner ved Poldanors svinefarm i Koczala, som den 23. december havde fået presenninger henover sig. Nu kan de danske landmænd fjerne overdækningen igen.
(Foto: Morten Hansen)
Kravet om en fast forseglet kunststofoverdækning af gyllelagunerne er røget helt ud af lovteksten. I stedet kan svineproducenterne fortsat nøjes med at sprede snittet halm ud over lagunerne. En løsning landmand og folketingsmedlem for SF, Kristen Touborg, tidligere har kritiseret:
- Det er umuligt at skabe en tæt overflade med halm på gyllebeholdere, der har en så stor en overflade. Det ved de store svineproducenter godt, men de er tilsyneladende fløjtende ligeglade med miljøet.
Grænseløs forurening
Seniorforsker ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) Steen Gyldenkærne har tidligere kritiseret den nye polske lovgivning. Ifølge forskeren vil den ikke alene skade naturen; den vil også bringe Polen i konflikt med allerede indgåede aftaler om grænseoverskridende miljøforurening.
- Det vil være meget uklogt, hvis man vil beskytte naturen både i Polen og i andre lande, og i øvrigt har Polen underskrevet Gøteborgprotokollen, og den bringer man sig nu i konflikt med, mener Steen Gyldenkærne.
Gøteborgprotokollen, der er FNs konvention om grænseoverskridende forurening, sigter blandt andet på at nedbringe forureningen fra ammoniak, og åbne eller mangelfuldt overdækkede laguner med svinegylle er i den forbindelse den helt store miljø-skurk.
De forurenende og giftige dampe fra gyllen kan brede sig og forurene natur og miljø i helt op til 600 kilometer fra det sted, hvor gyllen opbevares.
Det betyder, at også Danmark og den danske natur, der kun ligger 120 kilometer nord for det polske svineeldorado i Pommern, vil blive berørt af de slappe polske regler.
Sag for EU-Kommissionen
I en kommentar til sagen, siger professor i EU-Miljøret ved København Universitet, Peter Pagh:
- Hvis der er tale om overtrædelser af EU,s miljøregler, så er det meget sandsynligt, at én eller flere af de polske miljøorganisationer vil indbringe sagen for de polske domstole, siger Peter Pagh.
- De nye store EU-lande har ventet længe på at komme med i EU, og både embedsmænd og domstolene, tager EU-lovgivningen langt mere alvorligt, end man kunne forvente, siger Peter Pagh, der selv har undervist embedsmænd i flere af de nye EU-lande.
Kilder i Kommissionen oplyser til Nyhedsbrevet 3F, at man så snart den endelige lov er vedtaget i Polen, vil granske den nøje, for at vurdere om der kan blive tale om at rejse en sag mod Polen ved EF-domstolen.
De polske myndigheder har pligt til at oplyse EU om ændringer i lovgivningen, og selv om det særlige Nitratdirektiv ikke i direkte vendinger præcist beskriver, hvordan et tætsluttende flydelag på en gyllelagune skal udformes, er der alligevel en række bestemmelser, som den nye polske lov tilsyneladende er i åbenlys konflikt med.
I Nitrat-direktivet fremgår det nemlig, at de enkelte landbrugsvirksomheder skal indrettes efter den bedst tænkelige teknologi der er til rådighed, og at såfremt der er tale om særligt udpegede Nitrat-følsomme områder, så bliver den nye polske lov med det samme kendt ugyldig, oplyser kilder i Kommissionen.
Profit vigtigere end miljø
Det er især den store amerikanske svineproducent, Smithfield, der står bag det lobbyarbejde, der nu fører til mindre skrappe krav overfor de store svineproducenter i Polen.
Men også i selve senatet er der blevet plejet personlige økonomiske interesser. Således har senator Henryk Stoklosa spillet en væsentlig rolle i det forberedende arbejde i senatets landbrugsudvalg.
Et godt sted at sidde for en mand som Stoklosa, der udover at være senator også er storbonde. Således ejer han 4 store svinefarme og har tunge økonomiske interesser i flere kyllingefarme.
Derfor har han selvsagt været en arg modstander af de nye overdækningskrav, som hvis de skal udføres forsvarligt, nemt kan løbe op i et beløb på over 2 millioner kroner for hver gyllelagune.
Senatets reviderede lovforslag er nu sendt tilbage til parlamentet, hvor det kommer til afstemning i midten af marts.