Pæne ord om miljø ignoreres i praksis
Investeringsfonden for Østlandene, der råder over 3,1 milliarder kroner, betinger sig, at de projekter man investerer i og låner penge til skal leve op til danske miljøregler. Men fonden har aldrig tjekket, om det sker.
Gyllelagune i den polske by Koczala. Det står sort på hvidt i den årsrapport, som Investeringsfonden for Østlandene (IØ-fonden) hvert år udgiver: "Projekter, som IØ-fonden låner penge til og investerer i, skal som udgangspunkt leve op til danske standarder og regler på miljøområdet."
Fagbladet har på de foregående sider dokumenteret, at Poldanors opbevaring af tonsvis af gylle er i strid med den danske lovgivning.
Forelagt billeddokumentationen, siger IØ-fondens direktør Sven Riskær:
- Det ser ikke rart ud, og det lugter sikkert ikke godt. Men det skal anstændigvis tilføjes, at de fleste af Poldanors gylletanke efter det oplyste i dag er overdækkede eller af den lukkede "plasticsæk" type, og at de sidste tanke vil være overdækket inden 1. maj 2005.
En fornuftig investering
Som det fremgår af den grafiske oversigt på side 22-23 har IØ-fonden siden 1994 ydet tilskud i form af lån og aktieinvesteringer for 91,9 millioner kroner. Penge som IØ-fonden har fået fra staten og altså i sidste ende skatteyderne.
- En fornuftig investering, lyder vurderingen fra Sven Riskær, der giver æren til én mand:
- Havde man ikke haft en så dygtig leder som Tom Axelgaard, så tror jeg aldrig, at Poldanor var kommet gennem de mange praktiske vanskeligheder og den sporadiske kritik, siger Sven Riskær, der også er kendt for at have været med i dommerkomitéen i Fagbladet og SiD's kåring af "Årets Arbejdsplads".
Miljørådgiver på dybt vand
Samlet set producerer Poldanor mere end 30 gange så meget gylle, som en gennemsnitlig stor dansk svineproducent gør.
IØ-fonden har dog aldrig i praksis selv tjekket, om Poldanor lever op til de danske standarder og regler på miljøområdet, som man betinger sig i årsrapporterne. Der bliver foretaget en årlig evaluering af projekterne, men kontrollen af for eksempel gyllelagunerne bliver overladt til de lokale myndigheder og selskabet selv.
- Poldanors gyllelaguner er ikke noget atypisk syn i Øst- og Centraleuropa. Dem har vi jo også set andre steder, siger IØ-fondens særlige miljørådgiver, Michael Wedel Sørensen til Fagbladet.
Michael Wedel Sørensen mener, at de danske regler om tætte gyllebeholdere først trådte i kraft i 2003. Dermed afslører IØ-fondens særlige miljørådgiver sin uvidenhed om danske miljøregler.
Ifølge den danske lovgivning, optræder kravet om tætsluttende gylletanke første gang i 1986. Siden er reglerne blev yderligere strammet i 1992 og sidste gang i 2003.