Minister: Gyllelaguner belaster naturen
Carl Bro og IØ-fonden er ifølge miljøminister Connie Hedegaard (K) på tynd is, når de hævder, at åbne gyllelaguner ved svinefarme ikke skader naturen.
Sådan så gyllelagunen bag Poldanors svinefabrik i den lille polske by Koczala ud den 18. november, da Fagbladet var forbi. (Michael Daugaard)
Det oplyser miljøminister Connie Hedegaard (K) i et svar til Enhedslistens Keld Albrechtsen.
Dermed er hun helt uenig med IØ-fonden, som blot fire dage efter Fagbladet og sid.dk's afsløring af fodboldbanestore, åbne gyllelaguner, udsendte en rapport - udarbejdet af Ingeniørfirmaet Carl Bro - som afviste, at de åbne gyllelaguner var noget synderligt problem for miljøet.
- I perioden 1987-1999 er det lykkedes Danmark at begrænse fordampningen af ammoniak fra gyllebeholdere betydeligt ved at lægge tætsluttende låg på tankene. Det har reduceret tabet af ammoniak til naturen fra omkring 9 procent af gyllens kvælstofindhold til 2 procent, oplyser Connie Hedegaard ifølge Ritzaus Bureau i svaret til Keld Albrechtsen.
Ren gift for sårbare landskabstyper
Fagbladet og sid.dk har tidligere forelagt eksperter fra Skov- og Naturstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser ogTeknologisk Institut konklusionerne fra Carl Bro og IØ-fondens rapport. Og alle har betegnet undersøgelsen som useriøs. (Læs artiklen "Eksperter afviser gylleundersøgelse" - link under artiklen her).
Keld Albrechtsen har derfor spurgt Connie Hedegaard, om de danske millionudgifter for at begrænse fordampning af ammoniak fra gyllebeholdere har været en fejlinvestering, som ikke har haft positiv betydning for natur og miljø. Han vil også vide, om hun er enig i Carl Bros konklusioner.
Men den danske indsats har aldeles ikke været spildt, understreger miljøministeren ifølge Ritzaus Bureau.
Den skarpe ammoniak er ren gift for sårbare landskabstyper som højmoser og klare lobelia-søer. Ammoniakken dræber alle sarte planter og dermed også de insekter og dyr, som lever af dem. IØ-fonden har anført, at Poldanor ejer jorden 300 meter omkring svinefarmene, og at der således ikke falder så meget ned uden for virksomhedens arealer.
Des flere svin jo større afstand til naboerne
I Danmark falder en stor del af ammoniaktabet fra vore mindre husdyrbrug ned inden for de nærmeste 300 meter fra kilden. Men en del vil blive opblandet i atmosfæren og vil kunne transporteres over lange afstande og herved bidrage til baggrundsbelastningen med ammoniak, skriver Ritzaus Bureau.
- For væsentligt større husdyrbrug, som i det konkrete tilfælde i Polen, kan der være tale om en betydelig afsætning af ammoniak i større afstande fra kilden, lyder konklusionen fra Miljøministeriets sagkyndige.
Også hvad angår lugtgener fra gyllesøerne er Carl Bro og IØ ifølge Miljøministeriet på halvtynd is.
I konsulentfirmaets rapport vurderes lugtgenerne i Polen "ikke at være væsentlige". Men det kommer altid an på en konkret vurdering, understreger Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Miljøundersøgelser.
Det synes at gælde, at jo flere svin - jo større bør afstanden til naboerne være. I Miljøstyrelsens vejledning fra 1997 er der vist en meget simpel sammenhæng mellem antallet af dyreenheder og de vejledende afstandsgrænser for store svinebrug.
- Det fremgår heraf, at der til byzone- eller sommerhusområder anbefales en mindsteafstand på 300 meter ved 150 dyreenheder og 470 meter ved 600 dyreenheder, hedder det i svaret til Keld Albrechtsen.