EF-dom: Konfliktret med begrænsninger
Konfliktretten er en grundlæggende rettighed i EU-samarbejdet, men med begrænsninger på, hvad der kan konfliktes om, fastslår EF-dom.
Retten til at iværksætte kollektive kampskridt er en grundlæggende rettighed i det europæiske samarbejde. Men retten kan undergives visse begrænsninger, fastslår dommen i Vaxholm-sagen.
Det fastslår EF-domstolen i den såkaldte Vaxholmsag, som handler om det svenske bygningsarbejderforbunds anvendelse af blokade og sympatikonflikt for at opnå overenskomst med et lettisk byggefirma.
I den konkrete sag mener EF-domstolen, at Byggnads gik for langt, fordi det lettiske byggefirma Laval blev tvunget ud i "tidsubegrænsede forhandlinger for at få kendskab til den mindsteløn, de skulle betale, og tiltræde en kollektiv overenskomst, der gik videre end udstationeringsdirektivets minimumsbeskyttelse". Domstolen mener derfor, at de kollektive kampskridt i den konkrete sag udgør en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser.
Domstolen siger, at restriktioner - det vil sige kollektive kampskridt - for den frie udveksling af tjenesteydelser "kun kan være berettiget, hvis det forfølger et legitimt mål, som er foreneligt med traktaten eller begrundet i tvingende almene hensyn".
Retten slår fast, at retten til at iværksætte kollektive kampskridt, der har til formål at beskytte arbejdstagerne i værtslandet mod social dumping, kan udgøre det nævnte tvingende almene hensyn.
Mudder og uklarhed
- Det er noget mudder, siger John Larsen, formand for Byggegruppen i 3F, i en første umiddelbar kommentar til dommen.
- Det er godt, at dommen slår fast, at blokader og sympatikonflikt er en grundlæggende rettighed, men det er helt uacceptabelt, at der med dommen er lavet begrænsninger på, hvad der kan konfliktes om, når det gælder udenlandske virksomheder, og uklarhed om, hvor langt man kan gå for at opnå ens vilkår for egne og udenlandske virksomheder. Det vil betyde, at der kommer til at gælde forskellige regelsæt for danske og udenlandske virksomheder.
John Larsen gør opmærksom på, at man endnu ikke har fået nærlæst dommen, og at der er tale om en foreløbig udtalelse på baggrund af dommens konklusioner.
Stor interesse for Vaxholm
Vaxholmsagen har været fulgt med interesse i hele Europa, og dommen var ventet med spænding - især i de nordiske lande, hvor man ikke har minimumslønninger fast ved lovgivning. Alene gennem overenskomstdækning kan udenlandske lønmodtagere sikres lønninger på værtslandets niveau.
Næsten alle EU-landenes regeringer har afleveret høringssvar, og der tegner sig et mønster med stort set alle de gamle EU-lande, som forsvarer af konfliktretten, mens de nye østeuropæiske medlemslande mener, at konfliktretten er i strid med reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Det er et lille lettisk byggefirma, som har sat konfliktretten på prøve. Firmaet, Laval un Partneri, vandt gennem licitation i 2004 arbejdet med at om- og tilbygge en skole i Vaxholm kommune uden for Stockholm. Firmaet nægtede at indgå kollektiv overenskomst med det svenske bygningsarbejderforbund Byggnads. De præsenterede i stedet en lettisk overenskomst, indgået dagen før forhandlingerne med Byggnads. Der blev indledt blokade mod firma og byggeplads i november 2004 og sympatikonflikt i december, hvorefter arbejdet gik i stå. Firmaet og kommunen enedes derfor i februar 2005 om at ophæve samarbejdet. Laval gik konkurs måneden efter. Arbejdet på skolen blev overtaget af NCC med svensk arbejdskraft.
Inden Laval gik konkurs, gik firmaet med hjælp fra svenske arbejdsgiverorganisationer og advokater imidlertid til den svenske Arbejdsdomstol for at få kendt blokaden ulovlig med henvisning til EU's regler om den fri bevægelighed for tjenesteydelser og udstationeringsdirektivet. Arbejdsdomstolen afgav en foreløbig kendelse om, at blokaden og sympatikonflikten ikke er ulovlig, men valgte alligevel at sende spørgsmålet til EF-domstolen til såkaldt præjudiciel afgørelse.