Vaxholm-dom kalder på nationalt komprosmis
Det tegner til et nationalt minikompromis, når regeringen og arbejdsmarkedets parter i løbet af foråret skal finde ud af, hvordan man reparerer skaderne efter EF-dommen i Vaxholm-sagen.
Der er endnu tvivl om, hvorvidt Vaxholm-dommen skal tolkes så bogstaveligt, men ikke om, at den vil få konsekvenser, hvis man ikke finder en eller anden modgift.
Da han i filmen mange år efter vender tilbage til bydelen, gør han nærmest det stik modsatte med fatale konsekvenser til følge. Og selv om det med statsgaranti ikke var Chinatown, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen havde i tankerne, da han torsdag var kaldt i samråd om konsekvenserne af den såkaldte Vaxholm-dom, synes hans taktik at følge rådet til den unge politimand: Gør så lidt som muligt, så går det nok.
Her handler det dog ikke om at overleve i Chinatown, men om den danske models overlevelse. Nærmere bestemt en af modellens grundsten, konfliktretten, som EF-domstolen har rejst tvivl om med afgørelsen i Vaxholm-sagen.
Alle partier bag Hjort
Truslen er bestemt til at få øje på.
I et notat konstaterer Claus Hjort Frederiksens egne jurister, at EF-domstolen godt nok anerkender retten til at iværksætte konflikt mod udenlandske virksomheder, hvis bare man holder sig til det, der står i EU's udstationeringsdirektiv. Dermed kan man hverken kræve, at udstationerede arbejdere skal have mere end mindstelønnen, eller andre overenskomstgoder som pension, uddannelsesbidrag og feriepenge.
Der er endnu tvivl om, hvorvidt dommen skal tolkes så bogstaveligt, men ikke om, at den vil få konsekvenser, hvis man ikke finder en eller anden modgift.
Det fælles samråd i Europaudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget afslørede til gengæld, at beskæftigelsesministeren har et meget sjældent udgangspunkt: Alle partier i Folketinget står bag ham i hans udtalte ønske om at bevare konfliktretten så intakt som overhovedet muligt.
National løsning
Hvad det er, der skal gøres, er der lidt mindre konsensus om.
På samrådet måtte ministeren stå imod en bølge af indlæg fra fløjene, de fleste sparket af Enhedslistens flittige Line Barfoed og en aggressiv Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Og selv om forsvarsspillet ikke hver gang var lige elegant - en del bolde blev losset væk uden adresse - lykkedes det næsten Claus Hjort Frederiksen at holde nullet.
Med i midterforsvaret havde han nemlig Socialdemokraternes Thomas Adelskov, som heller ikke var interesseret i at lægge spillet op på et højere plan end nødvendigt.
Udtryk på en anden måde: Hvor de førnævnte fløjspillere vil ændre selve udstationeringsdirektivet eller have en sikring af konfliktretten skrevet ind i den nye EU-traktat, vil regeringen og Socialdemokraterne helst undgå at inddrage EU-systemet.
Kan der findes en ren national løsning - for eksempel ved at stramme den danske lovtekst uden at forbryde sig mod direktivet - er der ingen grund til at gå videre. Det handler med andre ord om kun at gøre det rent og skært nødvendige. Eller så lidt som muligt.
Hurtig granskning
Til det formål har Claus Hjort Frederiksen sammensat et udredningsteam. Embedsfolk fra tre ministerier skal sammen med uvildige eksperter og repræsentanter for arbejdsmarkedets parter granske, hvad dommen i den svenske sag helt præcist betyder for det danske arbejdsmarked.
Som nævnt er der endnu ikke enighed om konsekvenserne af dommen. Og der er immervæk forskelle på systemerne i Danmark og Sverige, som måske vil kunne bruges i næste fase, når regeringen skal forsøge at skrive sig ud af problemerne.
Efter krav fra Europaudvalget kommer udredningen til at gå lidt hurtigere, end ministeren egentlig havde tænkt sig. Hvis det viser sig, at en rent dansk løsning ikke er tilstrækkelig, og det dermed alligevel bliver nødvendigt at tage initiativer i forhold til EU, skal det helst ske, inden Danmark i løbet af foråret underskriver Lissabon-traktaten.
Så ministerens oprindelige løfte om at have en rapport klar inden sommerferien, skal, som Europaudvalgets formand Svend Auken udtrykte det, fortolkes "energisk". Og flere medlemmer undrede sig i den forbindelse over, hvorfor Claus Hjort Frederiksen ikke havde sat gang i udvalgsarbejdet i december, da dommen faldt.
Dermed måtte ministeren alligevel indkassere et mål i den forlængede spilletid. Men det er næppe en scoring, han er særlig ked af.