Mildere vinde fra EF-domstolen
En af domstolens generaladvokater siger, at det efter EU-retten er lovligt at kræve arbejde udført på bestemte overenskomstmæssige vilkår. Fagbevægelsen håber, dommerne følger anbefalingen.
Det er i orden i forhold til EU-retten, at en offentlig bygherre ved lov er pålagt kun at give kontrakter til entreprenører, som forpligter sig til at betale overenskomstmæssig løn, lyder det fra en af EF-domstolens generaladvokater.
For godt fire måneder siden vurderede en af domstolens generaladvokater i en anbefaling til senere dom, at det ikke er i strid med EU's regler for arbejdskraftens fri bevægelighed, at fagbevægelsen anvender blokade og sympatikonflikt for at gennemtvinge en overenskomst. Nu siger en af domstolens andre generaladvokater, at det er i orden i forhold til EU-retten, at en offentlig bygherre ved lov er pålagt kun at give kontrakter til entreprenører, som forpligter sig til at betale overenskomstmæssig løn.
I sammenslutningen af europæiske byggefagforbund EFBT kalder man generaladvokatens konklusioner for bemærkelsesværdigt positive.
- Beskyttelse af arbejdernes rettigheder er af stor vigtighed og kan ikke blot behandles som en hindring af den frie udveksling af tjenesteydelser. Medlemsstaterne råder dermed over en stor frihed til at gå videre end minimumsbestemmelserne i udstationeringsdirektivet, siger Werner Beulen, faglig sekretær i EFBT.
Bygherre må gå længere end direktivet
Den konkrete sag er fra den tyske delstat Niedersachsen, der har været bygherre i forbindelse med opførelse af et fængsel. I kontrakten med et tysk byggefirma krævede delstaten løn til alle ansatte på byggepladsen svarende til gældende overenskomster på området. Disse forpligtelser er fastsat i tysk lovgivning og gælder også for underentreprenører.
Det polske byggefirma, der som underentreprenør fik en væsentlig del af entreprisen, beskæftigede imidlertid et halvt hundrede polske arbejdere til en lavere løn end overenskomsten. Delstaten pålagde derefter det polske firma en bod. I sidste ende blev både den tyske hovedentreprenør og den polske underentreprenør fjernet fra byggeriet, hvorefter firmaerne gik til en domstol i delstaten. Domstolen mente ikke, at delstaten kan kræve overenskomstmæssig løn, men alene den lovbestemte mindsteløn der i Tyskland er gældende efter udstationeringsdirektivet.
Det er denne afgørelse, som er bragt til EF-domstolens afgørelse. Og domstolens generaladvokat kommer til den diametralt modsatte konklusion. Offentlige bygherrer har ret til at stille krav, som beskytter lønmodtagerne, og som er mere favorable end minimumsbestemmelserne i udstationeringsdirektivet.
BAT: Det gælder også private bygherrer
I BAT-kartellet, de danske byggefagforbunds paraplyorganisation, er der tilfredshed med generaladvokatens meget klare anbefaling.
- Nu håber vi så naturligvis, at dommerne følger hans anbefaling. I givet fald mener jeg, det er et meget vigtigt princip, der er slået fast, siger sekretariatsleder Gunde Odgaard.
Selv om der i den foreliggende sag er tale om, at delstaten har tysk lovgivning på sin side, når den vælger at stille krav om overenskomstmæssig løn, så mener Gunde Odgaard, at det samme princip må være gældende for private bygherrer.
- Jeg føler mig helt overbevist om, at en privat bygherre i sine udbudsvilkår kan kræve, at der i hans byggeri skal gælde de samme retningslinjer som ved et statsligt byggeri, siger Gunde Odgaard.
- Jeg læser generaladvokatens bemærkninger sådan, at enhver ordregiver, både offentlig og privat, må stille krav til den eller de, der skal levere varen eller ydelsen. Betingelsen er, at vilkårene er objektive, gennemskuelige og ens for alle. Du må ikke kræve, at virksomhederne skal være danske. Men du må godt kræve, at virksomhederne, der giver tilbud, er omfattet af en overenskomst og kan klare en faglig strid. Dermed tegner bygherren så at sige en forsikring mod at blive omfattet af en blokade fra en fagforening, lyder hans vurdering.
BAT-kartellet opfordrer derfor både private, kommunale og regionale bygherrer til i udbudsmateriale at indskrive, at ILO-konvention 94 om arbejdstagerklausuler skal være gældende. Det betyder, at arbejdsforholdene ikke må være ringere end gældende overenskomst på området. Staten har ILO-94 formuleringer i sine udbudskontrakter, og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har tidligere opfordret kommunerne til på samme måde at sikre, at kommunale byggeopgaver udføres på ordnede løn- og arbejdsvilkår.
Det vides endnu ikke, hvornår der falder domme i Vaxholm-sagen og i den tyske sag.