Forvarsel om skæbnedag
En af EF-domstolens generaladvokater kommer i denne uge med vurdering af, om retten til at konflikte sig til en overenskomst er i strid med EU-retten
Den lille stockholmske forstadskommune Vaxholm er sat på det europæiske landkort.
Her benyttede det svenske bygningsarbejderforbund Byggnads muligheden for blokade og sympatikonflikt for at få tegnet en overenskomst med det lettiske byggefirma Laval un Partneri. Konflikten endte med, at Laval opgav arbejdet med at ombygge en skole i den stockholmske forstad Vaxholm. Det lettiske firma har siden, blandt andet med hjælp fra svenske arbejdsgiverorganisationer, prøvet at få kendt anvendelse af de kollektive kampskridt for ulovlige i forhold til EU's regler om arbejdskraftens og tjenesteydelsers fri bevægelighed.
Det er den svenske arbejdsret - Arbetsdomstolen - der har sendt sagen til udtalelse ved EF-domstolen, men det siger næsten sig selv, at man er nødt til at følge en klar afgørelse fra domstolen. Den kommer dog ikke 23. maj. I første omgang er der tale om en anbefaling fra den italienske generaladvokat til de 13 dommere.
Nervøse og spændte
Sekretariatsleder i BAT-kartellet Gunde Odgaard lægger ikke skjul på, at han er meget spændt.
- Generaladvokatens anbefaling er kun en personlig tilkendegivelse, så vi skal måske passe på med at lægge for meget i netop den, men jeg vil da håbe, at han er klar over, hvad der er på spil for arbejdsmarkedet i hele Europa. Det er potentielt en yderst alvorlig sag. Går den os imod, kan vi ikke opretholde den danske model i den udgave, vi har i dag. Uden aktionsret bliver det en amputeret model.
Til LO's ugebrev A4 siger Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, at han er nervøs for afgørelsen.
- Situationen er ikke betryggende, siger han.
Også formanden for de svenske bygningsarbejdere Hans Tilly er bekymret.
- Hvis muligheden for at blokere og sympatikonflikte fjernes, så amputeres vores muligheder for at sikre ordentlige forhold på svenske arbejdspladser.
Det er storpolitik
Sagen følges med interesse ikke bare i europæisk fagbevægelse, men også i regeringskontorer og parlamenter i de fleste EU-lande. Det er ikke alene et spørgsmål om fagbevægelsens redskaber. Det er storpolitik. Det handler om, hvorledes arbejdsmarkedet og dermed samfundet skal fungere.
14 EU-lande plus Norge og Island har afgivet høringssvar til domstolen.
Fem østlande, det er Polen, Tjekkiet og de tre baltiske lande, støtter det lettiske byggefirma. Europæiske sværvægtere som Tyskland, Frankrig og Spanien samt de fire nordiske lande, Irland, Belgien, Østrig og Island støtter Byggnads og aktionsretten.
Der blev i januar holdt et retsmøde, hvor sagens to parter samt regeringer kom med udtalelser.
Dette retsmøde gav ifølge LO-jurist Lars Gulmann, der overværende mødet, ingen antydning af udfaldet.
23. maj kommer der i øvrigt også anbefaling af den portugisiske generaladvokat i en anden principiel sag om fagbevægelsens aktionsret, en sag mellem det finske sømandsforbund støttet af den internationale transportarbejder.
I begge sager forventes der først en endelig afgørelse i løbet af efteråret.