Hjort presset til hurtig afklaring i Vaxholm-sag

Total politisk enighed om, at konfliktretten så vidt muligt skal sikres mod EU-indblanding. Både regeringen og socialdemokraterne foretrækker en dansk løsning.

- Det er klart utilfredsstillende, at der er gået to måneder, uden der er sket noget. Hvis det viser sig, at der skal tages initiativer i forhold til EU, vil det jo være klart nemmere før end efter ratifikationen af Lissabon-traktaten, sagde Svend Auken i dagens samråd. (Arkivfoto)

Vaxholm-sagen kort

Den handler om et lettisk byggefirma, Laval un Partneri, som gennem licitation i 2004 vandt arbejdet med at om- og tilbygge en skole i byen Vaxholm uden for Stockholm. Firmaet modsatte sig en kollektiv overenskomst med det svenske fagforbund, Byggnads, og da der skulle forhandles, blev Byggnads præsenteret for en lettisk overenskomst, indgået dagen forinden. Der blev indledt blokade mod firma og byggeplads i november 2004 og sympatikonflikt i december, hvorefter arbejdet gik i stå. Firmaet og kommunen enedes derfor i februar 2005 om at ophæve samarbejdet. Laval gik konkurs måneden efter. Arbejdet på skolen blev overtaget af NCC med svensk arbejdskraft.

Inden konkursen gik firmaet med hjælp af svenske arbejdsgiverorganisationer og advokater til den svenske Arbejdsdomstol for at få kendt blokaden ulovlig med henvisning til EU's regler om den fri bevægelighed for tjenesteydelser og udstationeringsdirektivet. Arbejdsdomstolen afgav en foreløbig kendelse om, at blokaden og sympatikonflikten ikke er ulovlig, men valgte alligevel at sende to spørgsmål til EF-domstolen. Og den afgjorde i december sidste år, at blokaden og sympatikonflikten var i strid med EU-retten.

De danske konsekvenser af EF-dommen i den svenske Vaxholm-sag skal være afklaret, inden Folketinget tager endelig stilling til den nye EU-traktat.

Sådan lød den venlige, men bestemte opfordring til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) efter et fælles samråd i Europaudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget torsdag.

På mødet oplyste ministeren, at han nu nedsætter et udvalg med repræsentanter fra tre ministerier, arbejdsmarkedets parter og uvildige eksperter. Udvalget skal udrede de præcise konsekvenser af dommen, som blev afsagt i december, og ministeren lovede et resultat af arbejdet inden sommerferien.

Auken: Klart utilfredsstillende

Men det bør gå hurtigere, mente medlemmerne af de to udvalg.

- Det er klart utilfredsstillende, at der er gået to måneder, uden der er sket noget. Hvis det viser sig, at der skal tages initiativer i forhold til EU, vil det jo være klart nemmere før end efter ratifikationen af Lissabon-traktaten. Så kan man godt vente med at tage stilling til eventuelle ændringer i dansk lovgivning, sagde Europaudvalgets formand, Svend Auken.

Han afrundede samrådet med en opfordring om, at udtrykket "inden sommerferien" gerne må fortolkes "energisk".

Kun mindsteløn

En redegørelse fra Beskæftigelsesministeriet fastslår, at dommen vil få konsekvenser for det danske arbejdsmarked.

Redegørelsen bekræfter umiddelbart den fortolkning, BAT-kartellet hele tiden har givet udtryk for: At det godt nok er lovligt at iværksætte konflikt mod udenlandske virksomheder, men at man højst må kræve det, der står i EU's udstationeringsdirektiv. Altså den rene mindsteløn uden "fryns" i form af pension, uddannelsesbidrag, feriepenge og andre hævdvundne goder.

Ifølge Claus Hjort Frederiksen er det dog ikke en endelig fortolkning.

- Det er en svensk dom, og der er altså forskelle på arbejdsmarkederne i Danmark og Sverige. Lad os nu få undersøgt, hvor meget, eller i bedste fald hvor lidt, den dom kan strækkes ud, før vi tager stilling til, hvad der skal ske, sagde beskæftigelsesministeren.

Han holder alle muligheder åbne, men det skinnede igennem, at han foretrækker at løse sagen på nationalt plan - for eksempel ved at ændre den danske implementering af Udstationeringsdirektivet. Og på det punkt er Socialdemokraterne enige.

- Der er jo ingen grund til at sætte hele EU-systemet i gang, hvis det viser sig, at vi selv kan løse problemerne. Det vil i øvrigt også være en meget hurtigere løsning, sagde Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov, til 3f.dk efter samrådet.