Sejr for den nordiske model
EF-domstolen har foreløbig sagt god for retten til at iværksætte blokade og sympatikonflikt mod udenlandske virksomheder. LO er bekymret over domstolens indblanding, men det er der ingen grund til, fastslår juraprofessor.
- Derfor vil det være en god ide, at hovedentreprenøren får ansvar for, at også underleverandører overholder love og overenskomster, siger Gunde Odgaard, sekretariatschef i BAT-kartellet.
Men dommen er også en indirekte sejr for den danske arbejdsmarkedsmodel, lyder den sjældent enige melding fra regering, opposition, arbejdsgivere og fagforbund.
Indtil videre er der kun tale om en anbefaling fra den italienske generaladvokat - selve dommen ventes først til efteråret. Men udtalelsen er meget klar.
Blokader er i orden
- Generaladvokaten slår fast, at det ikke i strid med EU's regler om fri bevægelighed, hvis man iværksætter blokade og sympatikonflikt for at få en overenskomst. Og selv om tingene ikke funger helt ens på det danske og svenske arbejdsmarked, er det grundlæggende også en sejr for den danske model. Det er en meget klar udtalelse, der utvetydigt slår fast, at EU-borgere, der vil arbejde i andre lande, må følge reglerne i det pågældende land. Og i Sverige og Danmark er det altså arbejdsmarkedets parter, der forhandler løn og arbejdsvilkår, siger Gunde Odgaard, der er sekretariatsleder i de danske bygningsarbejderes samarbejdsorgan, BAT-kartellet.
I fire ud af fem sager ved EF-domstolen ender dommerne med at følge udtalelsen fra generaladvokaten.
- Det står ikke direkte i afgørelsen, man han siger reelt, at vi har forskellige arbejdsmarkedsmodeller i Europa, og at de fungerer fint side om side. Var det de juridiske dommere, der havde udtalt sig sådan, var det en klar frifindelse af Byggnads. Og vi har i BAT-kartellet en klar forventning om, at dommerne vil følge generaladvokaten, siger Gunde Odgaard.
Blokader hører under EU-ret
3F's forbundsformand, Poul Erik Skov Christensen, kalder den foreløbige afgørelse en sejr i kampen mod løndumping.
- Udtalelsen svarer fuldstændig til vores forventninger, og det må betyde, at vi nu kan vente en positiv afgørelse i den svenske sag. En lige så klar afgørelse fra EF-domstolen vil betyde, at vi fortsat kan udvikle velfærdssamfundet og at de arbejdsgivere, der spekulerer i løndumping, har tabt.
I LO var glæden dog iblandet en knivspids bekymring, fordi EF-domstolen overhovedet var gået ind i sagen. Retten til at strejke og forsvare overenskomster er slet ikke reguleret af EU, så domstolen i Strasbourg burde helt have afvist at behandle den, lød argumentet.
Årsagen til bekymringen skal især findes i bemærkninger fra generaladvokaten om, at de faglige aktioner skal være "begrundet i formål af almen interesse, såsom beskyttelse af arbejdstagere og kampen mod social dumping", og at de ikke "udøves på uforholdsmæssig måde".
Ruth Nielsen, der er professor ved Handelshøjskolen i København og ekspert i EU-arbejdsret, mener dog ikke, at LO har grund til bekymring.
- LO og regeringen har været ude med et synspunkt om, at reguleringen af faglige konflikter falder helt uden for EU-retten, men det er skævt. Hvis man iværksætter en blokade, falder den jo heller ikke uden for dansk ret, siger hun.
Ruth Nielsen nævner den ekstreme situation: At folk bliver slået ihjel i forbindelse med en faglig blokade. Det vil naturligvis være en sag for politiet og de civile domstole.
- På grund af reglerne om fri bevægelighed var det naturligt for EF-domstolen at gå ind i sagen. Men selv om der er forbud mod restriktioner mod den fri bevægelighed, betyder det faktisk ikke, at alle restriktioner er forbudt. De skal have et lovligt formål, og midlerne skal være egnede og nødvendige. Og generaladvokaten siger klart, at beskyttelse af løn- og arbejdsvilkår eller forbedring af lønmodtageres stilling er et lovligt formål, siger Ruth Nielsen.