Konfliktret skal sikres med traktattilføjelse
Den europæiske fagbevægelse mener, at der - inden Lissabon-traktaten træder i kraft - er afgørende behov for at sikre retten til at konflikte for mere end blot minimumsstandarder.
Det europæiske fagforbund, EUTC, har efter EF-domstolens dom i Vaxholm-sagen stillet tre forslag til at afbøde dommens konsekvenser.
Sådan lyder et af svarene fra den europæiske fagbevægelse på den situation, som er opstået i kølvandet på EF-domstolens afgørelse i december 2007 i Vaxholm-sagen – også kaldet Laval-sagen.
Her blev det slået fast, at den svenske fagbevægelse gik for langt i sin kamp for at få et lettisk firma til at tegne overenskomst.
Domstolen siger på den ene side, at retten til at konflikte for at få kollektiv overenskomst ganske vist er en fundamental ret, men at hensynet til arbejdskraftens fri bevægelighed vejer tungere.
Det har fået sammenslutningen af europæiske fagforbund ETUC – European Trade Union Confederation – til at foreslå tre initiativer, som kan "udbedre ødelæggelserne", som ETUC's generalsekretær John Monks sagde det under en høring i Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg forleden.
- Dommen godkender social dumping. Det er uacceptabelt og jeg appellerer til parlamentet til at iværksætte initiativer til at udbedre ødelæggelserne. Fagforbundene i Europa er dybt bekymrede om at forsvare deres nationale aftalesystemer, og vi risikerer en protektionistisk reaktion. Laval-sagen kan smadre ratifikationen af Lissabon-traktaten efterhånden som bevidstheden om dens betydning spredes, sagde Monks advarende.
Tre forslag til handling
ETUC opfordrer EU til at handle hurtigt.
ETUC har præsenteret tre forslag til handling.
1. Udarbejdelse af en særlig tilføjelse til selve Lissabon-traktaten med understregning af retten til at tage kollektive kampskridt for at sikre arbejds- og levevilkår ud over minimumsstandarder.
Det kan synes urealistisk at få lavet en tilføjelse til en traktat, som regeringslederne allerede er blevet enige om og som flere lande allerede har ratificeret. ETUC henviser imidlertid til fortilfælde i forbindelse med Amsterdam-traktaten, hvor der blev tilføjet et beskæftigelseskapitel i en meget sen fase.
2, Ændring i Udstationeringsdirektivet, så det kommer til at leve op til dets oprindelige formål at beskytte arbejdstagerne.
3. Hurtig gennemførelse af Vikardirektivet, der skal sikre vikarer samme beskyttelse som fast ansatte.
Dansk og svensk undtagelse til Lissabon-traktaten
En anden vej at gå er, at Danmark og Sverige i forbindelse med Lissabontraktaten får en særlig undtagelse, som sikrer konfliktretten. Det er forslag, som visse dele af fagbevægelsen i begge lande har fremført.
Også Folkebevægelsen mod EU ser det som en mulig vej. Bevægelsen har foreslået Folketingets partier en undtagelse, som skal forhandles på plads, inden Danmark ratificerer traktaten.
Regeringsudvalg skal se på Vaxholm-dommen
Regeringen har i øvrigt nedsat et udvalg, der skal analysere Vaxholm-dommens konsekvenser for det danske arbejdsmarked og komme med forslag til, hvad der kan gøres nationalt for at inddæmme problemerne.
Udvalget, der netop har fået Det kongelige Teaters direktør Michael Christiansen som formand, skal arbejde hurtigt og helst være færdig inden sommerferien.
Eventuelle ændringer af dansk lovgivning – for eksempel udstationeringsloven – kan dog tidligst ske til efteråret.
En tilsvarende proces er sat i gang i Sverige. Her er forholdet imidlertid det, at arbejdsgiverorganisationerne i modsætning til de modsvarende danske er tilfredse med domstolsafgørelsen.