Nordisk model diskriminerer ikke

Ønsker vi tilpasning opad mod øget velfærd eller tilpasning nedad til laveste løn, spørger svensk byggeforbund i omstridt EU-sag.

Da det lettiske firma ikke ville indgå overenskomst med den svenske fagbevægelse blev det udsat for blokade og siden sympatikonflikt, hvorefter arbejdet gik i stå. Arkivfoto

To spørgsmål fra Arbets-domstolen til EF-Domstolen.

Det første spørgsmål er, om det er foreneligt med EU-rettens regler om fri bevægelighed for tjeneste-ydelser, forbudet mod nationalitetsdiskriminering og udstationeringsdirektivet, at faglige organisationer konflikter for at opnå overenskomst med en udenlandsk arbejdsgiver, selv om den svenske lovgivning, som gennemfører udstationeringsdirektivet, ikke indeholder bestemmelser om mindste-løn eller udtrykkelige henvisninger til bestemmelser i kollektive overenskomster.

Det andet spørgsmål handler om den svenske medbestemmelseslov, der siger, at de faglige organisationer ikke kan konflikte for at få kollektiv overenskomst, hvis der allerede er overenskomst på området. Dette gælder dog ikke i forhold til udenlandske virksomheder, og det er her, der nu spørges, om denne forskel i behandlingen af svenske og udenlandske firmaer er forenelig med EU-retten.

Det er hele den nordiske aftalemodel, der er på anklagebænken ved EF-Domstolen i den såkaldte Vaxholm- eller Laval-sag, hvor et nu krakket lettisk byggefirma prøver at få kendt de svenske fagforeningers mulighed for at bruge blandt andet blokade i kampen for at få kollektiv overenskomst uforenelig med EU-retten.

Laval mener, at det svenske fag-forbund Byggnads har gjort sig skyld i brud på EU-rettens bestemmelser om forbud mod diskrimination på grund af nationalitet.

- Nej, det er ganske omvendt, påviste Byggnads, da sagen blev behandlet ved domstolen i Luxembourg 9. januar.

Byggnads var repræsenteret af EU-juristen Ulf Öberg, der påstod, at det var Laval, som gjorde sig skyld i diskrimination, idet de ikke ville sikre deres lettiske medarbejdere samme løn- og arbejdsvilkår som svenske bygningsarbejdere, som de skulle arbejde sammen med.

Derimod har Byggnads ikke forskelsbehandlet Laval i forhold til andre svenske eller udenlandske arbejdsgivere. Der er dermed ikke sket diskriminering eller særbehandling af Laval, forklarede Byggnads’ repræsentant i retten.
Tilpasning op – eller ned

Ulf Öberg og Byggnads sammenfattede, hvad sagen drejer sig om i fire hovedoverskrifter.

For det første om den svenske arbejdsmarkedsmodel, der bygger på civilretlige aftaler mellem jævnbyrdige parter, er forenelig med EU-retten – eller om udstatio-neringsdirektivet tvinger Sverige til at indføre minimumslønninger og ophæve overenskomster til lov.
For det andet om retten til at gribe til kollektive initiativer som eksempelvis blokade er en grundlæggende rettighed.
For det tredje om faglige organisationers udøvelse af foreningsfrihed er en hindring for arbejdsgivernes muligheder for at tilbyde tjenester.
Og endelig for det fjerde det underliggende spørgsmål, om det er arbejdslands eller oprindelses-landsprincippet, der skal være gældende i spørgsmål om løn- og overenskomstaftaler.

”Er det tilpasning opad – mod øget velfærd – eller derimod tilpasning nedad – til de laveste lønninger og til de dårligste arbejds-vilkår – som er fremtidsudsigten for Europas arbejdstagere”, spurgte Byggnads.

Sagen for Arbejdsdomstolen

Sagen handler i korthed om det lettiske byggefirma Laval un Part-neri, der i sommeren 2002 gennem sit helejede datterselskab Baltic Bygg fik en større entreprise med en kommune om en større ombyg-ning af en skole. Laval leverede arbejdskraften til Baltic Bygg.

Da det lettiske firma ikke ville indgå overenskomst med den svenske fagbevægelse blev det udsat for blokade og siden sympatikonflikt, hvorefter arbejdet gik i stå.

Laval bragte fagbevægelsens konfliktinitiativer for den svenske Arbejdsdomstol med påstand om, at de strider imod EU-rettens regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, udstationeringsdirektivet og forbudet mod diskrimination på grund af nationalitet, religion med videre.

Arbejdsdomstolen gav i første omgang Byggnads medhold men valgte alligevel at bede EF-Domstolen komme med en tilken-degivelse i sagen.

EU er delt mellem nye og gamle

Sagen deler de nye og de gamle EU-lande. 14 lande, heraf også Norge og Island som ikke er medlem af EU men omfattet af det meste af EU’s regelsæt, afgav indlæg på retsmødet.

LO-konsulent, jurist Lars Gulmann, overværede retsmødet.

- Det er tankevækkende, at der går et ret skarpt skel ned mellem nye og gamle EU-lande. De fleste nye lande holder så at sige med Laval, mens de gamle ikke mener, at den svenske måde at indrette arbejdsmarkedet på kolliderer med EU-retten. England var af de gamle EU-lande undtagelsen, der nær-mest talte for Laval, lyder hans vurdering.

Den danske regering afleverede et overbevisende indlæg til forsvar for den svenske og danske aftale-model, der ikke hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed.

Bliver der tale om en dom og den går Sverige imod får det alvorlige konsekvenser for hele det nordiske arbejdsmarked, lød den danske regerings konsekvensopsamling.

Der bliver ikke flere retsmøder i sagen. Næste skridt bliver, at Ge-neraladvokaten kommer med en tilkendegivelse, hvorefter de 13 dommere som er sat på sagen kommer med en egentlig dom. Det forventes først at ske sidst på året.