Regeringen lover at forsvare strejkeretten
Regeringen mener dog ikke, at den danske aftalemodel er kommet under pres som følge af flere kendelser fra EF-domstolen
Regeringen mener ikke, at den danske arbejdsmarkedsmodel er kommet under stærkt pres som følge af tre afgørelser fra EF-domstolen inden for få måneder. (Arkivfoto.)
Det gav udenrigsminister Per Stig Møller (K) udtryk for tirsdag under en debat i Folketinget, hvor regeringen samtidig forpligtede sig til at vende sig mod "EU-tiltag, der er i modstrid med konfliktretten".
Det er tre forskellige sager, hvor EF-domstolen har underkendt national praksis på arbejdsmarkedet, der har skabt usikkerhed om den danske model. De tre sager - Laval eller Vaxholmsagen fra Sverige, Viking Line fra Finland og senest Rüffert-sagen fra Tyskland - har betydning langt udenfor de enkelte lande. Således har Vaxholmsagen stillet et meget stort spørgsmålstegn ved den danske fagbevægelses mulighed for at anvende blokade og sympatikonflikt for at gennemtvinge overenskomst med udenlandske virksomheder.
Regeringen har nedsat et udvalg med deltagelse af blandt andet arbejdsmarkedets parter til dels at vurdere konsekvenserne af Vaxholmdommen, dels komme med forslag til, hvad der kan gøres for at sikre konfliktretten.
S: Dansk model under pres
Derfor er det lidt overraskende, at udenrigsministeren på vegne af regeringen ikke finder, at den danske model er under pres.
Det er den socialdemokratiske EU-ordfører Kim Mortensen da heller ikke enig i.
- Der er jo en grund til, at regeringen har nedsat et udvalg, som skal inddæmme de problemer, som kan imødeses på baggrund af især Vaxholmdommen, så den danske model er under pres. Hvor voldsomt det pres er, er vanskeligt at sige, idet der gør sig nationale forhold gældende i alle dommene, så de ikke umiddelbart kan overføres til danske forhold, siger han.
Folketingsdebatten var ønsket af Enhedslisten, der foreslog en udskydelse af den danske ratificering af Lissabon-traktaten, indtil det omtalte udvalg er kommet med sine anbefalinger senest i juni.
Det forslag fik kun støtte af Dansk Folkeparti. Alle andre partier vedtog i stedet en udtalelse med som nævnt en opfordring til regeringen om at vende sig mod EU-tiltag, der er i modstrid med EU-retten.
EU-parlamentet bekymret for social dumping
Også Europa-Parlamentet havde tirsdag debat om udstationering af arbejdskraft efter Vaxholm- og Rüffert-dommene. Det var venstrefløjsgruppen i parlamentet, der havde foranlediget debatten.
- Det interessante var, at repræsentanter for grupperinger og partier, som ikke er specielt fagforeningsvenlige, gav udtryk for bekymring for social dumping, fortæller Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU til Nyhedsbrevet 3F.
- For eksempel den tyske parlamentariker Elmar Brok fra CDU, som spiller en stor rolle hernede, kaldte dommene et grundskud mod den sociale model, og at der er behov for en grundig diskussion om, hvad vi gør ved det.
Søren Søndergaard oplyser, at Vaxholm- og Viking-dommene ikke gav anledning til den store bekymring hos flertallet i parlamentet. Den er kommet nu efter Rüffert-dommen.
- Da jeg i februar stillede forslag om, at strejkeretten skulle være et nationalt anliggende, fik det kun støtte fra venstrefløjen og nogle socialdemokratiske repræsentanter fra Norden, fordi det blev betragtet som et problem alene for Skandinavien. Nu har piben fået en helt anden lyd. Der er blevet klart for mange, at dette er noget mere generelt og meget alvorligt, siger han.
Der er tre veje til sikring af strejkeretten og sikring af lønmodtagere ved udstationering. For det første nationale løsninger med ny og forbedret implementering af udstationeringsdirektivet. For det andet stramning af udstationeringsdirektivet, så det slås helt fast, at det skal beskytte arbejdstagerne og ikke må undergrave nationale forhold. Eller for det tredje, at der udarbejdes en social klausul til Lissabon-traktaten.