EU-dom påvirker ikke krav ved udbud
Danske myndigheder kan også i fremtiden ved offentlige udbud sikre sig imod social dumping, mener Beskæftigelsesministeriet - BAT er enig.
Offentlige myndigheder kan også i fremtiden kræve, at offentlige udbud skal udføres på vilkår, som normalt er gældende for den slags arbejde, fastslår Beskæftigelsesministeriet.
Det fastslår Beskæftigelsesministeriet.
Det sker i et notat til Folketingets arbejdsmarkedsudvalg, og baggrunden er en dom fra EF-domstolen i Luxembourg. Domstolen underkendte i april den tyske delstat Niedersachsen i dens krav til udenlandske entreprenører om at aflønne efter den overenskomst, der gælder for bygge- og anlægsarbejde i delstaten.
Dommen gav ikke mindst i fagbevægelsen frygt for, at der også i Danmark ville blive åbnet for social dumping i forbindelse med offentlige udbud - ikke mindst inden for bygge- og anlægsområdet.
Forskelligt aftalesystem
Men det tyske og det danske aftalesystem kan ikke sammenlignes, skriver Beskæftigelsesministeriet - i øvrigt i samarbejde med Justitsministeriet og Udenrigsministeriet.
Forholdet er det, at man i Tyskland på bygge- og anlægsområdet opererer med to sæt mindstelønninger. Det ene er fastsat af forbundsregeringen, det anden i bygge- og anlægsoverenskomster, og det var den overenskomstmæssige mindsteløn i området, som delstaten krævede efterlevet af en polsk entreprenør i forbindelse med et fængselsbyggeri. Men det strider ifølge EF-domstolen imod udstationeringsdirektivet, fordi den nævnte overenskomst ikke finder "generel anvendelse" i den forstand, som det kræves efter direktivet. Det gør derimod den mindsteløn, som forbundsregeringen har fastsat.
Danmark en del af ILO-konvention 94
Samtidig har Tyskland ikke - i modsætning til Danmark - ratificeret den ILO-konvention 94, der handler om sociale klausuler i forbindelse med offentlige udbud.
Danske myndigheder henviser til ILO 94, når offentlige opgaver sendes i udbud. Og det kan man blive ved med, mener Beskæftigelsesministeriet, der konkluderer, at det ikke er i strid med udstationeringsdirektivet at pålægge arbejdsklausuler i forbindelse med offentlige udbud, der er dækket af konventionen.
I byggefagforbundenes paraplyorganisation BAT-kartellet er sekretariatsleder Gunde Odgaard lettet men ikke overrasket over ministeriets konklusioner.
- De følger ret nøje BAT's vurdering kort efter dommen.
- Tyskland opererer som nævnt med to sæt af mindstelønninger, hvoraf den ene er besluttet ved lov. Vi har som bekendt ikke lovbestemte mindstelønninger men kun de mindstelønninger, som fremgår af vores overenskomster. Alene af den grund kan vi ikke havne i en lignende situation, siger han.
Dansk praksis kan fortsætte
- Samtidig hænger vi i Danmark offentlige udbud op på ILO 94, ja, vi har med vores ratificering faktisk forpligtet os til at anvende den. Det betyder, at det offentlige også i fremtiden kan kræve, at udbudt arbejde skal udføres på vilkår, som i øvrigt er gældende for den slags arbejde på den pågældende egn. Med andre ord er intet ændret, og der er intet som tyder på, at Danmark behøver at ændre regler eller praksis, vurderer Gunde Odgaard.
I foråret i forbindelse med dommen udtalte enkelte EU-retseksperter, at Danmark kunne blive nødt til at opsige ILO-konvention 94. Det afviser Beskæftigelsesministeriet, selv om domstolen ikke tager stilling til konventionen, fordi det ikke var relevant i den konkrete sag.
"Der er intet belæg for, at Danmarks praksis vedrørende ILO-konvention 94 ikke kan fortsætte uændret", konkluderer ministeriet.
Af EU's 27 medlemslande har kun ni lande ratificeret konvention 94.