Fortsat usikkerhed om Vaxholm-dom
Regeringen har nedsat udvalg sammen med arbejdsmarkedets parter til at vurdere, hvorledes vi nationalt kan afbøde konsekvenserne af EF-domstolens afgørelse om konfliktmulighederne overfor udenlandske virksomheder.
EF-domstolens dom i Vaxholmsagen får konsekvenser også i Danmark. En måned efter dommen er usikkerheden uforandret.
Er den danske model så dansk, at den ikke kan bruges til at sikre udstationeret udenlandsk arbejdskraft overenskomst på danske vilkår - men alene gælder danske virksomheder?
Usikkerheden blafrer fortsat i vinden: Kan fagforeningerne stadig konflikte sig til en "fuld dansk" overenskomst med udenlandske virksomheder? Kan der kun kræves discount-overenskomster af udenlandske firmaer? Hvor ligger begrænsningerne? Hvad kan vi gøre nationalt for at hindre social dumping? Skal vi have gang i ny dansk lovgivning? Eller skal vi i gang med gennem EU-institutionerne at have ændret udstationeringsdirektivet?
- Ja, jeg er enig i, at spørgsmålene også en måned efter dommen er mange, men at svarene derimod endnu ikke er præcise.
Det siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet, bygningsarbejdernes paraplyorganisation, der som de første allerede få timer efter dommen gav udtryk for de skræmmende perspektiver ved dommen.
- Og jeg er sådan set ikke blevet beroliget siden. Der er intet, der tyder på, at vi har malet Fanden på væggen.
Konfliktret med mange begrænsninger
Dommen siger, at det er uforeneligt med EF-traktatens bestemmelser om fri bevægelighed og med udstationeringsdirektivet at foreta-ge kollektive kampskridt mod en udstationerende virksomhed, hvis overenskomstkravene ligger ud over hvad loven kræver og ud over hvad der specifikt nævnes i udsta-tioneringsdirektivet.
- Det vil i praksis betyde, at der eksempelvis ikke kan konfliktes for ferie ud over ferielovens fem uger - eller for arbejdsmarkedspension, som ikke er nævnt i ud-stationeringsdirektivet, siger Gunde Odgaard.
Når dommen gik svenskerne imod skyldes det også, at lønkravet var uklart.
- Her adskiller det danske system sig væsentligt fra det svenske, idet vi er meget præcise i vores løn-krav, når vi fremsender tiltrædel-sesoverenskomstforslag til uden-landske firmaer, men det gør ikke nødvendigvis konsekvensen for de danske fagforeningers arbejde soleklare, siger han.
Fælles dansk interesse
BAT indgår som en del af LO-repræsentationen, der sammen med repræsentanter fra Dansk Arbejdsgiverforening deltager i udvalgsarbejde med en stribe eksperter fra flere ministerier for de kommende uger at granske dommen og komme med bud på dens konsekvenser for den danske model.
- Vi skal have afklaret, for det første hvad det betyder og dernæst, hvad vi gør ved det. Tingene forsvinder ikke ved at vi lukker øjnene og siger, at det nok bare var en ond drøm. Dommen er desværre skinbarlig virkelighed. Det positive er, at de tre parter har en fælles interesse i at få opgaven løst, så vi bevarer den danske model intakt, siger Gunde Odgaard.
Udgangspunktet for arbejdet er, at det der eventuelt skal gøres for at afbøde dommens konsekvenser i første omgang skal ske nationalt.
- Det handler især om at se på mulighederne for at ændre på den danske implementering af udstationeringsdirektivet og hvad udstationeringsdirektivet giver muligheder for, ud over hvad vi allerede har gjort uden på den anden side at vende op og ned på den danske model, siger han.
Et eventuelt arbejde med at ændre hele grundlaget for den grænseoverskridende udstationering af arbejdskraft mellem de 27 medlemslande har derimod lange udsigter. Dels skal det gennem alle EU-institutioner, dels kræver det opbakning også fra lande, der finder arbejdskraftens fri bevægelighed vigtigere end sikring mod social dumping og udnyttelse af arbejdskraften.
Beskæftigelsesministeriet oplyser overfor nyhedsbrevet3F, at man først forventer at have et bud på de danske konsekvenser, når beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen 7. februar er i samråd i Folketingets Europaudvalg og arbejdsmarkedsudvalg.
Lovbestemt mindsteløn
Et af spørgsmålene i forbindelse med dommen er, om Danmark i lighed med de fleste EU-lande skal indføre lovbestemte minimumslønninger, eventuelt ved at ophæve gældende overenskomster til lov - sådan som det blandt andet sker på byggeområdet i Tyskland.
Det mener foreningen Rejsearbejdere.dk, der har specialiseret sig i forhold for grænseoverskridende arbejde.
Foreningen har stillet en stribe spørgsmål til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
- Vi er ikke i tvivl om, at Danmark er nødt til at ophæve alle kollektive overenskomster - det gælder også alle lokale overenskomster - til lov. Dermed vil vi opfylde udstationeringsdirektivet, og der vil ikke opstå tvivl om, hvad der er gældende dansk minimumsløn inden for en given branche og inden for et bestemt geografisk område, siger foreningens formand Hans Erik Meyer.
Han frygter, at danske fagforeninger - uden en sådan lovgivning - kan havne i situationer som Byggnads i Sverige og blive mødt med krav om kæmpemæssige erstatninger fra udenlandske firmaer for at have forhindret arbejdskraftens fri bevægelighed.
- Derfor er fagbevægelsen nødt til at bide i det sure æble og erkende, at sådan lovgivning er nødvendig, siger han.
Det er John Larsen, formand for Byggegruppen i 3F, ikke enig i.
- Nu synes jeg i første omgang, at vi skal se, hvad regeringens eksperter og vi selv fra arbejdsmarkedet kommer med at vurderinger og anbefalinger, inden vi lægger os fast. Men jeg ser ikke umiddelfart kollektive overenskomsters ophævelse til lov som den rigtigste løsning. I øvrigt, så adskiller vi os i Danmark fra Sverige ved, at der i Danmark ikke er uklarhed med hensyn til, hvad vi kræver i aflønning af udenlandske firmaer. Det fremgår altid ganske klart, når vi præsenterer udenlandske foretagender for tiltrædelsesoverenskomster. Det var jo blandt andet uklarhed om lønnen, der var en af grundene til, at Byggnads tabte sagen, siger han.