Uenighed om sikring af konfliktretten
Uenighed i regeringens udvalg, der efter Vaxholm-sagen skal dæmme op for social dumping og sikre retten til at konflikte over for udenlandske virksomheder.
DA-direktør Jørn Neergaard Larsen mener ikke, der er grundlæggende uenighed mellem parterne. (Foto: Harry Nielsen)
De nærmere detaljer om uoverensstemmelserne holder man foreløbig meget tæt til kroppen.
Efter EF-domstolens chokerende afgørelse i december sidste år nedsatte regeringen en særlig udredningsgruppe. Den skal komme med et bud på tilpasning af "den danske retstilstand" og sikre danske virksomheder og danske lønmodtagere mod social dumping. Dette udvalg har haft repræsentanter for arbejdsmarkedets parter og eksperter og jurister fra flere ministerier med teaterchef og jurist Michael Christiansen som formand.
Tirsdag havde LO indkaldt til offentligt møde, hvor Michael Christiansen for første gang skulle løfte sløret for udvalgets anbefaling til regeringen. Michael Christiansen sendte imidlertid afbud til mødet. Udvalget er alligevel ikke blevet færdig med arbejdet.
DA: Ingen grundlæggende uenighed
- Det havde vi sådan set både håbet og forventet, da vi indkaldte til mødet, sagde LO-formand Harald Børsting.
Han ville ikke komme nærmere ind på baggrunden for forsinkelsen.
- Vi nødt til at have fortrolighed omkring detaljerne i arbejdet, indtil udvalget har afsluttet arbejdet, sagde han.
Dansk Arbejdsgiverforenings direktør Jørn Neergaard Larsen ville heller ikke efter mødet overfor Nyhedsbrevet 3F fortælle om uenighederne.
- Udvalget er blot ikke blevet helt færdig. Det har været en forceret proces. Der er ingen grundlæggende uenigheder om, hvad der skal anbefales, og jeg er sikker på, at vi er i stand til at lave en holdbar justering, sagde han.
Konfliktretten skrives ind i lov
Grundlæggende er der i udvalget enighed om, at den nationale løsning består i ændringer i udstationeringsloven, det vil sige den danske implementering af EU's udstationeringsdirektiv, der regulerer forholdene for grænseoverskridende tjenesteydelser.
Der er også enighed om, at udstationeringsloven ændres, så det - i modsætning til i dag - bliver slået fast, at der kan anvendes kollektive kampskridt over for udenlandske virksomheder for at få dem til at tegne overenskomst.
Problemerne er tilsyneladende hvilke krav og hvor store krav, fagbevægelsen kan stille til udenlandske virksomheder og stadig holde sig inden for udstationeringsdirektivet og dermed EU-retten.
Hidtil har fagbevægelsen mødt udenlandske virksomheder med krav om overenskomster med samme indhold og samme løn, som sammenlignelige danske grupper. Det har hidtil betydet overenskomster med udgangspunkt i, hvad eksempelvis en dansk jord- og betonarbejder reelt har i timeløn og ikke den mindstebetalingssats, som fremgår af overenskomsten mellem 3F og Dansk Byggeri.
Det er denne mulighed, der med dommen formentligt er i strid med EU-retten.
Hele øvelsen går derfor ud på at formulere det løngrundlag, som dansk fagbevægelse fremover kan kræve af udenlandske firmaer og om nødvendigt konflikte sig til uden at være i strid med EU. Og det er åbenbart her, arbejdsgivere og arbejdstagere er blevet uenige.
Regeringen har givet udvalget frem til udgangen af juni til at komme med en anbefaling. Derefter skal anbefalingen omsættes til lovforslag, som derefter kan vedtages i Folketinget i løbet af efteråret.