Ny EU-dom vækker Europa-parlamentet

Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU oplever voksende erkendelse af, at der skal gøres noget for at hindre social dumping ved grænseoverskridende arbejde

Ny EU-dom mod retten til at stille krav om overenskomst, vækker bekymring i EU-Parlamentet, beretter Søren Søndergaard. (Arkivfoto.)Ny EU-dom mod retten til at stille krav om overenskomst, vækker bekymring i EU-Parlamentet, beretter Søren Søndergaard. (Arkivfoto.)

Mens EF-domstolens kendelser i december 2007 i først Viking Line-sagen og siden Vaxholm-sagen blandt et stort flertal af med-lemmerne af Europa-parlamentet blev betragtet som sager af ren skandinavisk interesse, så har den seneste dom på arbejdsmarkeds-området vækket store dele af parlamentet.

Således lyder vurderingen fra Søren Søndergaard, medlem af Euro-pa-parlamentet for Folkebevægel-sen mod EU. Baggrunden er en debat i parlamentet i sidste uge – og at den se-neste dom vedrørte tyske forhold.

I den såkaldte Rüffert-sag under-kendte EF-domstolen en tysk del-stats krav om at kræve lokale overenskomster overholdt i forbindelse med en række offentlig byggeopgave.

- Der er ingen tvivl om, at det betyder noget, at der er tale om en tysk sag, siger Søren Søndergaard.

Piben har fået en anden lyd

- Det interessante var, at repræsentanter for grupperinger og partier, som ikke er specielt fagforeningsvenlige, gav udtryk for bekymring for social dumping.

- For eksempel den tyske parlamentariker Elmar Brok fra CDU, som spiller en stor rolle hernede, kaldte dommene et grundskud mod den sociale model og at der er behov for en grundig diskussion om, hvad vi gør ved det, siger Søren Søndergaard.

- Da jeg i februar stillede forslag om, at strejkeretten skulle være et nationalt anliggende, fik det kun støtte fra venstrefløjen og nogle socialdemokratiske repræsentanter fra Norden, fordi det blev betragtet som et problem alene for Skandinavien. Nu har piben fået en helt anden lyd. Der er blevet klart for mange, at dette er noget mere generelt og meget alvorligt, siger han.

Der er tre veje til sikring af strejkeretten og sikring af lønmodtagere ved udstationering.

For det første nationale løsninger med ny og forbedret implementering af udstationeringsdirektivet.

For det andet stramning af udstationeringsdirektivet, så det slås helt fast, at det skal beskytte arbejdstagerne og ikke må undergrave nati-onale forhold.

Eller for det tredje, at der udarbejdes en social klausul til Lissabon-traktaten.

Dansk løsning

Den danske regering prøver i første omgang at finde en rent dansk løsning. Derfor er der nedsat et særligt udvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvad man kan gøre isoleret i Danmark.

LO satser på den nationale løsning nu og her, men LO-formand Harald Børsting erkender, at løsningen næppe bliver langtidsholdbar.

- Det bliver svært at sikre os i al fremtid ved rent nationale løsninger. Vi vil se forskellige angrebsvinkler på vores overenskomster. Derfor skal der også arbejdes på en løsning i en større europæisk ramme, siger LO-formanden.

I forbindelse med en debat i Folketinget har regeringen i øvrigt lovet at ville forsvare konfliktretten.

I forlængelse af debatten vedtog et stort flertal, at kollektive kampskridt er en vigtig del af den danske arbejdsmarkedsmodel.