Fagbevægelsen: EU må ændre kurs
Sammenslutningen af europæiske fagforbund opfordrer EU’s ny franske formandskab til at få sat det sociale Europa på dagsordenen.
Arbejderne rejser efter job i hele Europa. Det er vigtigt, at EU ikke forhindrer dem i ordentlige forhold, mener fagbevægelsen. (Foto: Simon Klein Knudsen) EU er på en farlig kurs og har brug for øjeblikket at ændre retning.
Sådan hedder det i en udtalelse fra hovedbestyrelsen i den europæiske føderation af fagforbund, ETUC.
Det er de allerseneste EU-beslutninger om arbejdstidsdirekti-vet og EF-domstolens dom i den såkaldte Luxembourg-sag, der får ETUC til at skærpe retorikken.
”De europæiske befolkninger oplever et EU, der systematisk angriber arbejderrettighederne, et EU, hvor markedet prioriteres over alt andet, og den opfattelse er uden tvivl den afgørende årsag til det irske nej. EU skal derfor øjeblikke-lig ændre retning for at undgå, at det europæiske projekt havner i gabestokken og fremmedgør befolkningen”.
ETUC mener, at Luxembourg-sagen er særlig kritisk, fordi det var EU-kommissionen, der havde lagt sag an mod en medlemsstat, fordi medlemsstaten ville beskytte sine lønmodtagere for meget.
Luxembourg-sagen følger tidligere sager (Viking, Vaxholm og Rüffert), der så at sige har banet vejen for at underminere nationale kollektive overenskomster.
”Det er derfor nu bydende nødvendigt for EU at bevæge sig i en anden retning. Befolkningerne tror, at EU går baglæns uden lovgivning, der beskytter dens borgere”, hedder det.
Social protokol en løsning
ETUC mener, at EU-politikken arbejder imod sociale fremskridt og sociale hensyn. Derfor bør det irske nej tages alvorligt, ikke mindst fordi et flertal af arbejdere stemte imod Lissabon-traktaten, og fordi en ny undersøgelse viser, at den irske befolkning fortsat er blandt de allermest EU-positive.
ETUC opfordrer Frankrig, der 1. juli har overtaget formandskabet i EU, til at sætte de sociale forhold på EU-dagsordenen. Franskmændene og præsident Zarkozy har ganske vist defineret fire andre prioriteter.
I en henvendelse til formandskabet hedder det, at man forventer, at det franske formandskab til gøre noget ved den udbredte ængstelse blandt EU-borgerne. I den forbindelse vil, mener ETUC, at en social protokol til det eksisterende trak-tatgrundlag være en løsning. Den internationale fagbevægelse foreslår også, at man begynder en revision af udstationeringsdirektivet – som følge af de seneste domme fra EF-domstolen.
”Det franske formandskab skal vise, at EU ikke handler om unfair konkurrence og om konkurrence på laveste løn, men at det sociale Europa, er progressivt og vil forbedre forholdene”, hedder det i henvendelsen.