Tysk nederlag om løn i EU
EF-domstolen afviser, at polsk firma havde pligt til at følge tysk overenskomst. Men det er ikke sikkert, dommen vil få konsekvenser i Danmark.
EF-domstolen har nu fastslået, at kravet til den polske underleverandør var i strid med udstationeringsdirektivet. I øvrigt går domstolen - som det var tilfældet i Vaxholm-sagen - imod generaladvokatens forslag til afgørelse. (Arkivfoto)
- Vi kunne selvfølgelig have ønsket et andet udfald, men man skal huske, at det er en tysk sag, og at det tyske arbejdsmarked fungerer en del anderledes end det danske. Nu må vi nærlæse dommen, og så må vi tage den op med beskæftigelsesministeren, siger John Larsen, som er formand for 3F's Byggegruppe.
Sagen stammer fra den tyske delstat Niedersachsen. I delstatsloven er der indføjet en bestemmelse om, at entreprenører kan forpligtes til at følge lokale overenskomster.
Det havde en tysk entreprenør, der havde fået til opgave at bygge et fængsel, også skrevet under på. Men en polsk underleverandør havde kun betalt knap halvdelen af den overenskomstmæssige løn, og blev ved domstolen i Niedersachsen idømt en bod på cirka 637.000 kroner.
Sagen røg videre til en tysk domstol, som igen valgte at spørge EF-domstolen om en fortolkning.
EF-domstolen har nu fastslået, at kravet til den polske underleverandør var i strid med udstationeringsdirektivet. I øvrigt går domstolen - som det var tilfældet i Vaxholm-sagen - imod generaladvokatens forslag til afgørelse.
Usikkerhed om betydning for Danmark
Men der er en række forhold i Tyskland, som er anderledes end i Danmark.
I Tyskland opererer man både med generelle, landsdækkende overenskomster og regionale overenskomster.
Landsoverenskomsterne er almengyldige. Det vil sige, at de skal følges, uanset om man har en overenskomst eller ej.
Oven i har politikerne i Niedersachsen så stillet krav om, at man skal følge en - dyrere - regional overenskomst. Og det ville EF-domstolen ikke acceptere.
- Domstolen siger, at når man har almene overenskomster i forvejen, kan man ikke komme med noget ekstra oveni. Men i Danmark bruger vi slet ikke almengøring af overenskomsterne, og i udbudsmaterialet henvises altid til gældende løn- og arbejdsforhold - ikke til specifikke overenskomster, siger lederen af BAT-kartellet, Gunde Odgaard.
Han minder i øvrigt om, at Tyskland ikke har ratificeret ILO's konvention 94, der blandt andet sikrer mod løndumping. Den har været en del af dansk ret siden 1956.
- Selv om udfaldet kunne have været bedre, er der umiddelbart ingen grund til at male fanden på væggen. Jeg tror ikke, en dansk sag ville få samme udfald, siger Gunde Odgaard.