15 millioner til mentorordningen

Kommunerne får 15 millioner årligt til udbredelse af mentorordning til 9. klasseselever.

9. klasses folkeskoleelever kan fremover tilknyttes en mentor, der skal være med at skubbe den unge i gang med en uddannelse. (Arkivfoto)9. klasses folkeskoleelever kan fremover tilknyttes en mentor, der skal være med at skubbe den unge i gang med en uddannelse. (Arkivfoto)

Fra august 2008 kan 9. klasseselever over hele landet få en mentor tilknyttet for at sikre, at flere unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse.

I den forbindelse får kommunerne 15 millioner kroner årligt til finansiering af ordningen.

- Det er et forsøg på at sætte ind tidligere og tilbyde de unge en mentor, som så kan være med til at følge dem over i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse, oplyser Preben Siersbæk Larsen, fagkonsulent i Undervisningsministeriet.

Mentorprogrammet har indtil nu kørt på forsøgsbasis syv forskellige steder i landet. Og succesen har været stor. I seks af projekterne har mellem 75 og 95 procent af eleverne gennemført eller er blevet fastholdt i en ungdomsuddannelse.

Derfor har Folketinget nu besluttet at udbrede ordningen til hele landet ved det nye skoleårs begyndelse i august.

Ikke et vidundermiddel

Hos Dansk Teknisk Lærerforbund forholder man sig dog skeptisk over for udbredelsen af mentorordningen.

- Vi er sådan set positive stemt for en styrket overgangsvejledning, forudsat at der bliver givet et ekstra tilskud til skolerne. Men at gøre mentorordningen obligatorisk er ikke et vidundermiddel. Det kræver også, at der er nogle dedikerede personer, der går ind i rollen som mentorer, mener formanden for Dansk Teknisk Lærerforbund, Jan Hjort.

Han peger desuden på, at mange vejledningssystemer ofte kan drukne i bureaukrati. Ifølge ham er der derfor andre alternativer til mentorordningen.

- Det vigtigste er den daglige, direkte klasselærerkontakt. Den bedste vejledning er den, der er tilknyttet undervisningssituationen. Så klasselærerfunktionen skal styrkes, siger Jan Hjort.