Besparelser rammer udsatte unge
Det er de udsatte unge, som forsvinder fra de tekniske skoler. Der skal flere penge til skolerne, hvis den alarmerende udvikling skal vendes, siger både forsker og skolefolk.
Nogle bliver mobbet, andre har svært ved det faglige eller kløjes i det danske sprog. Ofte har de også psykiske eller sociale problemer. Sådan ser billedet ud, når forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning ved Danmarks Pædagogiske Universitet Noemi Katznelson skal beskrive de unge, der dropper ud af deres uddannelsesforløb på Teknisk Skole EUC Syd. Her har hver tredje elev brug for særlig hjælp.
Derfor har forskeren heller ingen tiltro til, at den nuværende VK-regering når sit mål: at 95 procent af de unge i 2015 skal have gennemført en ungdomsuddannelse.
På bare seks år - fra 1999 til 2005 - er frafaldet ved de tekniske erhvervsuddannelser fordoblet. Og i dag forsvinder hver tredje elev på de tekniske skoler, før de bliver uddannede kokke, cykelsmede, murere eller noget helt fjerde. Af dem får halvdelen aldrig en uddannelse.
I 2005 var det ifølge LO således 9.037 unge, der droppede ud af en teknisk erhvervsuddannelse og aldrig vendte tilbage. Og det koster samfundet 14 milliarder kroner.
- Det er en opgave, som er ud over det, der er afsat resurser til, siger Noemi Katznelson.Lærerfri timer koster dyrt
Det stigende frafald skyldes især, at der er sket et voldsomt rykind på erhvervsuddannelserne af den gruppe af udsatte unge, som tidligere stod uden for arbejdsmarkedet og aldrig fik en uddannelse. Samtidig har den nuværende og forrige regering skåret en procent af skolernes tilskud hvert år fra 1999 indtil 2006. Og de besparelser kan mærkes ude på skolerne: flere elever i klasserne og flere undervisningstimer uden lærere.
- Tidligere var der 74 undervisningstimer på et to-ugers grundforløb. Nu er der nogle steder helt ned til 40 undervisningstimer i løbet af 14 dage, fortæller formanden for lærerne på de tekniske skoler, Jan Hjort. Han vurderer, at hver elev i dag gennemsnitligt har mellem tre og fem lærerfri timer om ugen.
- Resultatet af lærerfri timer er, at flere falder fra, og måske at nogle er længere tid om det. Det er især de svageste unge, der har brug for voksenkontakt for at blive motiverede, siger Jan Hjort.
Forsker Noemi Katznelson er ikke i tvivl om, at frafaldet hænger sammen med antallet af lærerfri timer og de mange elever i klasserne:
- Når du har et smedehold på 30 elever, hvordan skal læreren så have mulighed for at tage hensyn til den tredjedel, som er udsat for at falde fra, spørger hun.Fokus på de svage
Løsningen er, ifølge Noemi Katznelson, at skolerne får resurser til både at have fokus på særordninger som mentorer, psykolog og vejledning, samtidig med at undervisningen forbedres.
I det finanslovforslag, VK-regeringen nåede at fremlægge, er der afsat ekstra millioner til at tage hånd om de svage elever, blandt andet i form af mentorordninger. Men pengene rækker ikke til at dække de besparelser, skolerne har været udsat for de senere år, mener formanden for Erhvervsskolernes bestyrelser, John Dahl.
- Det er dem med de sociale problemer, der falder fra. Den opgave vil vi gerne løfte. Men det kræver, at vi har optimale vilkår, herunder fornuftig økonomi, siger han.