Falck-konsulenter koster 85.000 kroner om måneden
I mere end 50 tilfælde har Falck Jobservices underleverandører stoppet sygedagpengene til borgere i Herning og Kolding. Konsulenterne koster hver op til 68.000 kroner om måneden - plus moms.
I mere end 50 tilfælde har Falck Jobservices underleverandører stoppet sygedagpengene til borgere i Herning og Kolding. 85.000 kroner om måneden. Det er, hvad Falck Jobservice har betalt konsulenter for at behandle sygedagpengesager i Herning Kommune.
Adskillige borgere har fået frataget deres sygedagpenge på forkert eller ugyldigt grundlag. Og dokumenter, som Nyhedsbrevet 3F er kommet i besiddelse af, viser, at Falck Jobservice skulle betale mellem 55.000 og 68.000 kroner om måneden for hver af sagskonsulenterne - før moms.
Konsulentfirmaet Vibeke Munk har leveret fire konsulenter til Falck Jobservice:
- Vi har siden 2006 haft overenskomst med Dansk Socialrådgiverforening og HK-Privat, og vores medarbejdere har derfor velordnede forhold med løn, pension, feriepenge og forsikringer. Jeg kan bekræfte, at vi har fået et honorar på op til 68.000 kroner for vores medarbejdere for opgaven i Herning, som Falck Jobservice hyrede os til. Vi har aldrig modtaget aflønning for opgaven direkte fra Herning Kommune, men alene fra Falck Jobservice, siger administrerende direktør Vibeke Munk.
Ikke kendskab til Falck-aftaler
Falck Jobservice og Herning Kommune indgik 14. september 2009 kontrakt om et treårigt samarbejde på sygedagpengeområdet. Aftalen indebærer, at Falck-firmaet kun får betaling for dets arbejde, hvis kommunen sparer på udgifterne til sygedagpenge.
Firmaet Jobinplace har været underleverandør af sagskonsulenter til Falck Jobservice til brug for behandling af sygedagpengesager i Herning, Kolding og Horsens indtil for fire måneder siden. Det oplyser partner i konsulentfirmaet Jobinplace Tony Juul Andersen:
- Vi har 100 procent fået betaling fra Falck. Det er kun Falck, vi har handlet med, siger han.
38 tabte sager
I 2011 har Beskæftigelsesankenævnet erklæret 38 afgørelser om stop for sygedagpenge til borgere i Herning Kommune for ugyldige. Ifølge nævnet må private firmaer ikke træffe afgørelse om at standse borgeres sygedagpenge.
Trods flere forsøg har det ikke været muligt at få en kommentar fra Falck Jobservice.
Aftaler mellem Falck Jobservice og underleverandører
Aftaler mellem Falck Jobservice og underleverandører