Europa-Parlamentet vil sikre konfliktretten
Stort flertal i parlamentets beskæftigelsesudvalg opfordrer Kommissionen og regeringschefer til at sikre, at EU-regler ikke hindrer medlemslande i at kræve bedre forhold for lønmodtagere.
Ole Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, håber, at forslaget om en social protokol vil blive rejst på det næste EU-topmøde i december.
(Foto: www.socialdemokraterne.dk)
Parlamentets beskæftigelsesudvalg har netop med stort flertal vedtaget en betænkning, som indeholder en række forslag til at sikre kollektive aftaler i forhold til angreb fra EU.
- Og jeg kan ikke forestille mig andet, end at der også er et stort flertal i parlamentet for betænkningen, og at det efterfølgende vil give anledning til handling fra kommissionens side, så vi rent faktisk sikrer konfliktretten, siger Ole Christensen, socialdemokratisk medlem af Europa-Parlamentet, til Nyhedsbrevet 3F.
Baggrunden for beskæftigelsesudvalgets betænkning er en række domme fra EF-domstolen, der indskrænker fagbevægelsens muligheder for at sikre og håndhæve kollektive overenskomster. Mest kendt er Vaxholm- eller Laval-sagen, hvor EF-domstolen underkendte svensk fagbevægelses brug af blokade i kampen for at tegne overenskomst med et lettisk byggefirma.
Beskæftigelsesudvalgets betænkning anbefaler EU-kommissionen og Rådet (det vil sige EU-landenes regeringschefer) en række initiativer.
Et af dem er, at der udarbejdes en social protokol eller noget tilsvarende, som garanterer, at konfliktretten ikke er underlagt arbejdskraftens fri bevægelighed.
- Man lægger sig ikke fast på, hvordan man når målet - om det er for eksempel en social protokol, der skal til. Det afgørende er målet. Konfliktretten er en fundamental rettighed, også i forhold til traktaten, men der skal naturligvis være en balance mellem muligheden for at levere en tjenesteydelse og retten til at lave blokade. Der er derfor brug for at få klargjort, hvor den balance er, siger Ole Christensen.
Nøgleordet er ligebehandling
Betænkningen opfordrer også til, at udstationeringsdirektivet revideres, så det enkelte land får mulighed for at sikre bedre vilkår for udstationerede arbejdstagere end direktivets minimumsbestemmelser.
- Det sker ud fra ønsker om ligebehandling af arbejdskraften, uanset om den kommer fra værtslandet eller om den er udstationeret, oplyser Ole Christensen.
Betænkningen, der er udtryk for det helt store kompromis, opfordrer i øvrigt medlemslandene til korrekt gennemførelse af udstationeringsdirektivet, mens kommissionen opfordres til at kigge på en begrænsning af den periode, en arbejdstager kan betragtes som udstationeret.
Ole Christensen er optimistisk med hensyn til den videre proces.
- Jeg tror bestemt, at man både i Rådet og kommissionen vil lytte til parlamentet. Forholdene på arbejdsmarkedet betyder meget for de enkelte lande og havde uden tvivl også betydning i forbindelse med det irske nej. Man vil ikke finde sig i social dumping, og kommissionen har tidligere udtalt, at man vil bekæmpe social dumping. Derfor tror jeg, at man både vil lytte og handle, og jeg håber, at der bliver handlet hurtigt, fordi man er klar over, at det her er noget, som bekymrer lønmodtagere og andre i mange lande.
Ole Christensen håber, at forslaget om en social protokol vil blive rejst på det næste EU-topmøde i december.
Forinden - i slutningen af oktober - skal Europa-Parlamentet dog tage stilling til betænkningen fra beskæftigelsesudvalget.