Ny EU-dom underkender lov mod social dumping
Hvad Luxembourg kalder en nødvendig lov for at sikre offentlig orden på arbejdsmarkedet er ifølge EF-domstolen i strid med EU-reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed.
EU-domstolen har for fjerde gang på et halvt år bortdømt forsøg på at sikre faglige rettigheder. For fjerde gang inden for et halvt år har EF-domstolen i en sag på arbejdsmarkedet slået fast, at hensynet til arbejdskraftens fri bevægelighed sættes over hensynet til beskyttelse af arbejdstagerne.
Denne gang er det Luxembourg, der har fået domstolens ord for at have forbrudt sig mod reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed.
En lov, som storhertugdømmet vedtog i 2002 for at sikre sig mod social dumping forud for optagel-sen af 10 nye lande i EU, strider ifølge EF-domstolen imod udstati-oneringsdirektivet.
Det er EU-kommissionen, der har anlagt sagen mod Luxembourg.
Loven fra 2002 kræver, at udenlandske firmaer skal følge nogle særlige sociale mindstelønninger, der desuden – som andre lønninger i Luxembourg - skal dyrtidsreguleres. Men det må Luxembourg ikke kræve, siger EF-domstolen.
Loven siger også, at virksomheder, der udstationerer arbejdskraft til Luxembourg, inden arbejdets påbegyndelse skal give Luxembourgs myndigheder en række oplysninger. Det drejer sig blandt andet om oplysninger om de enkelte udstationerede arbejdstagere, om arbejdsstedet i Luxembourg, arbejdets varighed og en kopi af ansættelseskontrakten.
Luxembourg går for vidt
Luxembourg har gjort gældende, at den nationale lovgivning udgør ufravigelige bestemmelser vedrørende den nationale offentlige orden. Domstolen mener imidlertid, at Luxembourg fortolker dette hensyn alt for bredt og at det ikke harmonerer med hensynet til arbejdskraftens fri bevægelighed.
Man mener heller ikke, at regeringen i Luxembourg har dokumenteret at bestemmelserne er "nødvendige og forholdsmæssige".
Domstolen anerkender, at kollektive aftaler kan fastsætte løn- og arbejdsforhold, men det kræver, at de gælder for alle og er klart formulerede, hvis også udenlandske firmaer skal følge dem. Denne klarhed er ikke til stede, mener domstolen.
Ingen overraskelse
Dommen er ingen overraskelse for den danske fagbevægelse. Det ville snarere have været en overra-skelse, hvis domstolen efter dom-mene i Vaxholm, VikingLine og Rüffert-sagerne nu var kommet til et andet resultat.
- Udenlandske virksomheder er kun forpligtet til at overholde de minimumsvilkår, som udtrykkeligt er beskrevet i udstationeringsdirek-tivet. Dommen slår fast, at man ikke må stille videregående krav end dem, der er opregnet i direktivet – heller ikke gennem lovgivningen, siger Finn Sørensen fra Fagligt Ansvar og næstformand i 3F København Industri & Service, i en kommentar til dommen til hovedorganisationernes fælles EU-netsted.
- Det nye er, at dommen slår det klart og tydeligt fast, at det er forbudt for medlemslandene at lovgive om, at udenlandske virksomheder skal følge nationale overenskomster. Hvis loven pålægger en virksomhed et gran mere end minimumskravene, så er det ulovligt, siger han.