Folketinget kan ikke sikre fuld konfliktret

Stort flertal i Folketinget for at ændre udstationeringsloven i kølvandet på den såkaldte Vaxholmsag.

I Vaxholm-sagen fik den svenske fagbevægelse underkendt sin brug af kollektive kampskridt for at tegne overenskomst med et lettisk byggefirma. (Arkivfoto.)I Vaxholm-sagen fik den svenske fagbevægelse underkendt sin brug af kollektive kampskridt for at tegne overenskomst med et lettisk byggefirma. (Arkivfoto.)

Danske ændringer af udstationeringsloven kan ikke sikre, at fagbevægelsen kan konflikte for en fuld og hel overenskomst over for udenlandske virksomheder.

Så langt synes der at være enighed i Folketinget, der netop har haft 1. behandling af et forslag til ændring af den danske udstationeringslov.

Skaden er sket med EF-domstolens dom i den såkaldte Vaxholm- eller Laval-sag og efterfølgende i yderligere et par domme fra samme domstol. I Vaxholm-sagen fik den svenske fagbevægelse underkendt sin brug af kollektive kampskridt for at tegne overenskomst med et lettisk byggefirma.

Det har efterfølgende givet anledning til en dansk udredning, der foreslår ”inddæmning” af problemet i form af ændringer i udstationeringsloven. Det vil sikre konfliktretten over for også udenlandske virksomheder - om end ikke på baggrund af fuldt og helt de overenskomster, som tilsvarende danske virksomheder præsenteres for.

1.-behandlingen i Folketinget fredag viste et ventet stort flertal for ændringerne, som er forhandlet på plads med deltagelse af arbejdsmarkedets parter. Kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten er imod.

Lov om forskelsbehandling

- Med den foreslåede ændrede lovgivning bliver det lovligt at forskelsbehandle den udenlandske arbejdskraft i forhold til dansk. Det ville være bedre at afstå fra lovgivning, hvor vi tolker på hvad Laval-dommen kan få af konsekvenser i Danmark. Vi burde i stedet kæmpe for den fulde konfliktret og holde fast i, at EU ikke har ret til at blande sig, siger Enhedslistens Line Barfod.

Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti anbefaler, at der satses på en europæisk løsning, eventuelt i form af en juridisk bindende protokol til de eksisterende traktater. En sådan protokol skal slå fast, at sociale rettigheder står over det indre marked.

Både Thomas Adelskov og Karsten Hønge, ordførere for henholdsvis Socialdemokraterne og SF, så også gerne en EU-protokol, men fandt det vigtigt i første omgang at finde en dansk løsning.

- Vi sikrer ikke med vores løsning i Folketinget hel og fuld konfliktret, men vi sikrer os et langt stykke ad vejen, og vi sikrer os bedre, end hvis vi blot lod stå til, sagde Karsten Hønge.

Øget indsats mod social dumping

Efter behandlingen af lovforslaget debatterede Folketinget et forslag fra Enhedslisten om en række initiativer til bekæmpelse af social dumping. Ingen kunne stemme for den samlede pakke, men der blev udtrykt støtte til flere enkeltelementer, blandt andet lovpligtig skiltning ved byggepladser og såkaldt solidaransvar, som overfører økonomisk ansvar til en hovedentreprenør, hvis en underentreprenør stikker af fra ubetalte regninger.

I første omgang er blandt andre Socialdemokraterne og SF dog bundet af de aftaler, som er indgået omkring Østaftalen. Den udløber 1. maj næste år og forventes ikke fornyet. Først derefter kan de to partier omsætte positive holdninger til reel politisk støtte.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviste alle Enhedslistens forslag. Han gav udtryk for, at man har de nødvendige redskaber til at sikre sig imod social dumping og mente i øvrigt at ”det går godt” med at sikre udenlandske arbejdstagere danske lønninger.