Hjort under pres for bedre øst-kontrol
Baggrund: Beskæftigelsesministeren og partierne bag østaftalen mødes for at drøfte, om aftalen er stærk nok - eller om der er brug for nye initiativer mod snyd. Ministeren kommer under pres.
Det er mere end tvivlsomt, om beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) kan få overbevist forligskredsen om, at det ikke er nødvendigt med nye initiativer for at stoppe de personer, der har fundet og kynisk udnytter hullerne i østaftalen.
I december 2003 indgik seks af Folketingets partier en aftale, som skulle sikre, at det danske arbejdsmarked ikke ødelægges som følge af EU-udvidelsen 1. maj 2004. Partierne bag østaftalen - som aftalen om de danske overgangsbestemmelser populært er døbt - blev samtidig enige om at følge udviklingen på arbejdsmarkedet nøje for eventuelt at gribe ind, hvis der konstateredes misbrug.
Forligskredsen har haft to formelle møder. Det tredje - og det første efter valget - er planlagt til i morgen onsdag. Og det bliver næppe kedeligt.
Emnet arbejdstagere fra de nye EU-lande er netop nu mere aktuelt end på noget tidspunkt i de 10 ½ måned siden EU-udvidelsen.
Det skyldes friske eksempler på omgåelse af aftalen.
Først var det udviklingsminister Ulla Tørnæs' mand Jørgen Tørnæs, der på et af sine landbrug i Nordvestjylland beskæftigede en lettisk landbrugsmedhjælper uden arbejdstilladelse. Tørnæs påberåbte sig at være i god tro og mente at have fået at vide, at hans medhjælp godt måtte arbejde, mens ansøgningen om arbejdstilladelse blev behandlet i Udlændingestyrelsen.
3F har siden kaldt Tørnæs-sagen for "blot toppen af isbjerget" med hensyn til misbrug af illegal, underbetalt arbejdskraft i landbruget. Det vurderes, at op til hver femte landbrugsmedhjælper er fra Østeuropa. De fleste ulovligt.
Ulovligheder i byggebranchen
Dernæst har der været flere eksempler på omgåelse af østaftalen i byggebranchen. Her misbruges de særlige EU-udstationeringsregler, fordi en virksomhed fra eksempelvis Polen kan sende medarbejdere til Danmark uden at søge arbejdstilladelse og uden at arbejde på dansk overenskomst.
Det er imidlertid en forudsætning, at virksomheden har hovedparten af sit virke i hjemlandet og ikke er et proforma-firma, der er skabt alene med eksport af arbejdskraft for øje.
I 31 tilfælde har Udlændingestyrelsen over for politiet vurderet, at en påstået udstationering ikke er reel. Men endnu har ikke én eneste sag betydet, at der er rejst tiltale for overtrædelse af østaftale og udlændingelov.
Minister under pres
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen er derfor under stærkt pres, når han mødes med forligskredsen.
Især to problematikker vil komme til at dominere mødet.
Sagsbehandlingstiden for dem, der agter at følge reglerne og søge arbejdstilladelse gennem Udlændingestyrelsen som den ene, og omgåelserne i form af blandt andet fupfirmaer som den anden.
Med hensyn til de lange sagsbehandlingstider i Udlændingestyrelsen, har styrelsen forklaret, at det især er ansøgninger fra arbejdsgivere uden overenskomst, det tager tid at behandle, fordi der skal gøres et ekstra arbejde for at sikre arbejdskraften løn -og ansættelsesforhold svarende til, hvad der normalt findes på området.
Styrelsen siger samtidig, at den megen fokus på området nu giver bedre ansøgninger, som derfor kan behandles hurtigere, end det hidtil har været tilfældet.
Fup-firmaer
Et langt større problem er fup-udstationeringer og omgåelse af reglerne for selvstændige og levering af tjenesteydelser.
Her skriger ikke bare fagbevægelsen på handling. Det gør også oppositionen, både den der er med i Østaftalen og de to partier, der står udenfor: Dansk Folkeparti og Enhedslisten.
Men nok så interessant er det, at Venstres arbejdsmarkedsordfører er kommet på banen og har krævet, at politiet speeder efterforskningen op. Det viser, at regeringspartierne ikke kan holde til at overlade det alene til oppositionen at kræve indsats mod plat og svindel på det danske arbejdsmarked.
Oppositionen vil kræve, at politiet får bedre redskaber til at kontrollere, at der er tale om reelle virksomheder. Socialdemokraterne kom i valgkampen med en plan med syv punkter til skærpet indsats med blandt andet krav om registrering af alle virksomheder og deres medarbejdere. Også SF kræver bedre redskaber til såvel myndighederne som fagbevægelsen.
Ingen horder fra øst
Beskæftigelsesministeren vil på sin side hævde, at østaftalen har virket. Der er ikke kommet de "horder fra øst", som visse frygtede. Kun 2.300 arbejdstagere fra de nye EU-lande har fået arbejdstilladelse.
Claus Hjort Frederiksen vil slå fast, at reglerne er gode nok. Han vil fortælle, at ministeriet med hjælp fra andre myndigheder samt arbejdsmarkedets parter i december udgav en særlig manual til behandling af de forskellige typer arbejdsforhold for øst-arbejdskraften. Denne manual er blevet godt modtaget og er først nu ved at give resultat i form af hurtigere og mere effektiv sagsbehandling ikke mindst hos politiet.
Ministeren vil derfor også afvise et forslag fra blandt andre BAT-kartellet om at støtte de lokale politikredse ved at oprette et særligt rejsehold.
Ikke alarmerende
Claus Hjort Frederiksen vil uden tvivl også fortælle, at han har aftalt med justitsministeren, at politiet skal have gjort nogle sager klar til domstolsbehandling, så man kan få skabt en retspraksis og om nødvendigt på den baggrund få ændret love og regler.
Og så vil han formentlig være tilfreds med, at Lyngby Politi som første politikreds har besluttet at standse udenlandske arbejderes aktivitet, hvis deres arbejdsgiver ikke kan fremskaffe fornøden dokumentation om arbejdets lovlighed.
Beskæftigelsesministeren vil med andre ord sige til følgegruppen, at situationen ikke er alarmerende, at manualen er ved at gøre sin gavn, og at der ikke er brug for nye regler og kontrolredskaber.
Det er imidlertid mere end tvivlsomt, om han denne gang kan få overbevist forligskredsen om, at det ikke er nødvendigt med nye initiativer for at stoppe de personer, der har fundet og kynisk udnytter hullerne i østaftalen.