Politiet magtesløse over for øst-plat
Politiet kan ikke stoppe østeuropæisk arbejdskraft trods stærk mistanke om plat og brud på udstationeringsregler. Krav om mere håndfaste regler efter møde mellem myndigheder og fagbevægelse.
Problemet med udlændinge, der påstås at arbejde efter udstationerings-reglerne er, at selv åbenlyst ulovlige arbejdsforhold fortsætter, mens der efterforskes. Det betyder, at arbejdet ofte er afsluttet og fuglen fløjet, når sagsbehandlingen er afsluttet.Ikke mulighed for udvisning
- Vi har ingen ret til at fjerne folk fra arbejdspladsen som eksempelvis Arbejdstilsynet har i tilfælde, hvor der er fare for liv og førlighed. Vi kan heller ikke frihedsberøve folkene, og vi kan ikke udvise udlændinge på mistanke om ulovlig beskæftigelse, sagde vicerigspolitichef Hans Viggo Jensen på mødet.
Kontorchef Erling Brandstrup fra Udlændingestyrelsen:
- Det er i princippet arbejdsgiveren og hans ansatte, der skal dokumentere, at der er tale om en reel udstationering. Men vi har ikke lovmæssig hjemmel til at sige til arbejdsgiveren, at han har et bestemt antal timer eller dage til at skaffe den fornødne dokumentation.
- Problemet er, at nok er det nogle ganske få betingelser, det udenlandske firma og hans ansatte skal opfylde, men at det ofte er meget svært at kontrollere, om betingelserne så rent faktisk også overholdes, sagde han.
Vanskelig kontrol
Blandt betingelserne for at opfylde udstationeringsregler er, at den udstationerende virksomhed og dens ansatte skal have hovedparten af sit arbejde i hjemlandet. Virksomheden må med andre ord ikke være skabt med eksport af arbejdskraft som formål.
- Kontrolsituationen er derfor diffus og vanskelig. Megen dokumentation skal hentes i virksomhedernes hjemland, og det gør det langsommeligt. Det ville naturligvis være lettere for politiet, hvis vi blot skulle ringe til én myndighed eller gå ind på én hjemmeside for at kontrollere, om forholdene er i orden. Derfor kan man altid diskutere, om man skal have en registrering af de udstationerede virksomheder, men det kan der siges både for og imod, sagde Hans Viggo Jensen.
Både han og Erling Brandstrup medgav, at sagsbehandlingstider på to-fire måneder er et problem. De håbede dog begge, at Beskæftigelsesministeriet manual på området vil være med til at gøre efterforskningen hurtigere.
Brug for bedre redskaber
Bygningsgruppeformand Peter Hougaard fra Træ-Industri-Byg (TIB) sammenfattede manges frustration:
- Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan pålægge virksomhederne at levere den ønskede dokumentation, så vi hurtigt og effektivt kan få fjernet platuglerne, og så vi kan koncentrere os om at tegne overenskomster med de seriøse. Det danske samfund og det danske arbejdsmarked kan ikke være tjent med, at det tager så lang tid at stoppe ulovligheder. Hvis redskaberne til at lave kontrollen ikke er god nok, så må de tilvejebringes - eventuelt i form af håndfaste regler om registrering og ansættelsesbeviser.
Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet, vurderer, at ordet "udstationering" er blevet en slags "sesam luk dig op" til det danske arbejdsmarked - måske netop fordi man har erfaret, at reglerne her kan omgås nogenlunde risikofrit.
- Problemet forstærkes ved, at åbenlyst ulovlige arbejdsforhold fortsætter, mens der efterforskes. Det betyder, at arbejdet ofte er afsluttet og fuglen fløjet, når sagsbehandlingen er afsluttet. Det er uholdbart.
Byggebranchen oplever derimod ikke - blev det slået fast på konferencen - problemer med Østaftalen, der regulerer forholdene for østarbejderes ansættelse hos danske arbejdsgivere.
- Måske lige bortset fra, at benyttelse af udstationeringsreglerne i alt for mange tilfælde er et udtryk for forsøg på at omgå Østaftalen, mener John Larsen, byggegruppeformand i 3F.