Østpraktikanter presser danske elever ud
Billige østpraktikanter skubber danske elever over i skolepraktik på landbrugsuddannelserne, mener 3F. Halvdelen af danske elever mangler plads. Landbruget afviser.
- Østpraktikanterne er ældre og billigere end danske elever. De får startlønnen for elever, og mens danskere stiger i løn efterhånden, kan landmanden løbende skifte østpraktikanterne ud, siger Morten Fischer-Nielsen forhandlingssekretær i 3F's Grønne Gruppe
Det siger Morten Fischer-Nielsen, forhandlingssekretær i 3F's Grønne Gruppe, der henviser til de nøgne tal på området. Landbruget afviser, at der skulle være problemer med østpraktikanter.
Men undervisningsministeriets nyeste tal viser, at der i 2004 var 240 unge i gang med skolepraktik inden for landbrugsuddannelsen med specialerne jordbrugsmaskinfører og jordbrugsassistent. Plus dyrepasseruddannelsen, som man også kan tage inden for landbruget.
Det er over halvdelen af de unge, der er i gang med en erhvervsuddannelse inden for landbruget.
1.500 østpraktikanter
Samtidig viser tal fra Udlændingestyrelsen, at godt 1.500 østeuropæiske landbrugselever i 2004 fik arbejds- og opholdstilladelse efter praktikantreglerne – de fleste fra Ukraine. Mindst 75 procent af dem skønnes at arbejde i landbruget.
- Det er ingen tvivl om, at det store antal østpraktikanter presser danske elever ud. Især fordi de er billig arbejdskraft, pointerer Morten Fischer-Nielsen.
- De er ældre og billigere end danske elever. De får startlønnen for elever, og mens danskere stiger i løn efterhånden, kan landmanden løbende skifte østpraktikanterne ud. Danske elever skal også have løn, når de går på skole. Den udgift er der ikke ved østpraktikanter, siger han.
Østpraktikanter må arbejde under ordningen i højst 18 måneder, hvorefter der er mulighed for forlængelse, men udelukkende til skoleophold.
Afviser problem
Udover erhvervsuddannelserne, der foregår på teknisk skole, findes der også landmandsuddannelsen på landbrugsskoler landet over, hvor de unge også er afhængige af at finde en praktikplads.
Carsten Jensen, Uddannelsespolitisk konsulent i Dansk Landbrug under Landbrugsrådet, har ikke præcise tal på, hvor mange der ikke får praktikplads, men afviser, at der er problemer med østpraktikanter.
- Vi har kigget på muligheden for praktikpladser på landsplan. Vi kan se, at det kun et fåtal på landbrugsskolerne, der ikke får praktikplads. Men det er svært at gøre nøjagtigt op, siger Carsten Jensen, der ikke vil kommentere det store antal unge i skolepraktik i erhvervsuddannelserne, fordi det hører under et andet uddannelsesområde.
Morten Fischer Nielsen mener ikke, landbruget lever op til sit ansvar.
- Landmændene tænker kun på kortsigtet vinding. Hvordan vil de sikre landbrugets fremtid og fødevaresikkerheden på denne måde, spørger han.