SiD kræver overenskomst med litauere
SiD kræver overenskomst med Baltic WorkForce - uanset hvilket regelsæt de anvender ved arbejde i Danmark. Firmaet tilbyder arbejdskraft til 60 kroner i timen.
Vi kan under ingen omstændigheder acceptere, at udenlandsk arbejdskraft dumper lønnen - og så er det i den forbindelse ganske om de er som udstationerede eller efter Østaftalen, siger formanden for GLS-gruppen Arne Grevsen.
Den baltiske virksomhed tilbyder via hjemmeside og i direkte henvendelse til danske virksomheder at løse opgaver inden for blandt andet gartneriarbejde og landbrugsarbejde.
- Derfor skal der naturligvis tegnes en overenskomst med firmaet, siger Arne Grevsen, gruppeformand for Gartneri-, Landbrugs- og Skovbrugsgruppen i SiD.
- Vi kan se, at firmaet har kontor i Danmark, og vores udgangspunkt er derfor, at firmaet skal behandles som et dansk firma og derfor er omfattet af Østaftalen og derfor via lovgivning er forpligtet til at overholde danske overenskomster. Med det kendskab, vi har til firmaet og konstruktionen, er der ikke tale om udstationering i henhold til udstationeringsbestemmelserne. Men uanset om det er det ene eller andet juridiske grundlag, der er gældende, vil firmaet blive mødt med krav om overenskomst, når vi møder dem. Vi kan under ingen omstændigheder acceptere, at udenlandsk arbejdskraft dumper lønnen - og så er det i den forbindelse ganske ligegyldigt om de er i landet som udstationerede eller efter Østaftalen, siger gruppeformanden.
Også Sanitørernes Fagforening under Dansk Funktionærforbund ønsker overenskomst med det litauiske firma for så vidt angår rengøringsarbejdet. Fagforeningen har givet frist til i dag, tirsdag 12. oktober.
Udstationering
Forskellen i regelgrundlaget er, at hvis en dansk arbejdsgiver ansætter arbejdskraft fra et af de nye EU-lande, skal der foreligge en arbejdstilladelse, udstedt af Udlændingestyrelsen.
Hvis derimod for eksempel et litauisk firma vinder en opgave i Danmark og udstationerer sine litauiske medarbejdere til Danmark, så er det reglerne i EU's udstationeringsdirektiv og den danske følgelovgivning, der er gældende. Det betyder, at en række love - for eksempel ferieloven, arbejdsmiljøloven og arbejdstidsloven - er gældende for disse virksomheder og deres medarbejdere.
Det er myndighederne, der skal kontrollere, at disse forhold er i orden. Derimod kan virksomheden i princippet tage sine lønforhold fra Litauen med til Danmark. Med hensyn til løn og andre arbejdsforhold er det med andre ord alene op til den danske fagbevægelse at sikre løn efter dansk overenskomst.
En række forhold skal opfyldes for at en arbejdstager kan betragtes som udstationeret. Således skal langt den overvejende del af udstationeredes arbejde foregå i hjemlandet, der skal være tale om fast ansættelsesforhold, udstationering skal være midlertidig og udstationerede kan ikke alene arbejde i Danmark.
Ikke kun arbejdskraft
Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet:
- Der er ikke tale om udstationering, hvis den udstationerede virksomhed alene stiller arbejdskraft til rådighed. Der skal også være ledelse og fordeling af arbejdet, tilbudsgivning, materialer, tegninger og tilladelser indeholdt i opgaven.
Ifølge Baltic WorkForce's hjemmeside, der også er på dansk, beskæftiger firmaet litauiske medarbejdere i mange forskellige fag. "Vi er organiseret i velkørende, kvalificerede og topmotiverede teams på fem mand og derover, der løser forefaldende opgaver i entreprise for virksomheder overalt i EU", hedder det.
Baltic WorkForce tilbyder at løse enhver opgave fra kun 60 kroner i timen. Det betyder, vurderer SiD-afdelinger, en timeløn for de enkelte litauere på formentlig 25-35 kroner.