Politikere modarbejder flere i bijob
Partierne bag efterlønnen kan ikke blive enige om at give lov til at bijobbe uden modregning. Ærgerligt, mener 3F's a-kasse.
- Det ærgrer mig, at man ikke vil gå videre med forslaget, fordi det helt oplagt vil få flere til at arbejde, mens de går på efterløn. Både politikere og arbejdsgivere skriger jo efter flere hænder, og forslaget vil netop øge udbuddet af arbejdskraft, fordi det bliver mere attraktivt at arbejde, mens man modtager efterløn, siger Morten Kaspersen, der er leder af 3FA, 3F's a-kasse.
Men klokken 14.00 i dag onsdag vil idéerne blive skudt ned på et møde i Beskæftigelsesministeriet, hvor partierne bag efterlønsreformen fra 1998 mødes.
Socialdemokraterne har foreslået at indføre en bundgrænse på 30.000 kroner, før et bijob modregnes i efterlønnen. Også Dansk Folkeparti og SF, som ikke er med i forligskredsen bag efterlønnen, vil gerne gøre det attraktivt at arbejde mere, mens man er på efterløn.
Men det socialdemokratiske forslag bliver ikke til noget.
Det Radikale Venstre vil i dag sige nej til forslaget, som dermed ikke kan vedtages.
Vil koste over en milliard
Den radikale arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday begrunder afvisningen af forslaget med, at det vil koste over en milliard at gennemføre og desuden trække tusindvis af folk på efterløn, fordi efterlønnen bliver mere attraktiv. Det viser et notat, som Arbejdsdirektoratet har udarbejdet på baggrund af det socialdemokratiske forslag.
Men i 3F's a-kasse forstår man hverken logikken i notatet eller afvisningen fra De Radikale.
- Det ærgrer mig, at man ikke vil gå videre med forslaget, fordi det helt oplagt vil få flere til at arbejde, mens de går på efterløn. Både politikere og arbejdsgivere skriger jo efter flere hænder, og forslaget vil netop øge udbuddet af arbejdskraft, fordi det bliver mere attraktivt at arbejde, mens man modtager efterløn, siger Morten Kaspersen, der er leder af 3FA, 3F's a-kasse.
Tendentiøse beregninger
Også socialdemokraterne har svært ved at forstå, hvorfor forslaget bliver afvist. Arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov kalder udregningerne tendentiøse, og vil på mødet i dag forlange at få forklaring på beregningerne fra Arbejdsdirektoratet. Han henviser til, at tidligere beregninger viser, at forslaget ikke vil koste statskassen flere penge.
- Hvis 30.000 kroners forslaget betyder, at flere vil vælge efterløn og fravælge arbejde, så må det jo betyde, at skattelettelser har samme virkning og vil dræne arbejdsmarkedet, siger Thomas Adelskov.
Han peger på, at forslaget desuden vil gøre det attraktivt for lavtlønnede at arbejde ved siden af efterlønnen og dermed også have en fordelingsmæssig konsekvens.
Også den konservative ordfører, Jacob Axel Nielsen, afviser i dag forslaget og vil afvente velfærdskommissionens anbefalinger om reform af efterlønnen, som kommer i december. Dermed ser det ud til, at der ikke bliver lavet ændringer af efterlønsreglerne før til næste år. På trods af den store enighed under valgkampen.