Senere pension øger beskæftigelsen
En forhøjelse af efterløns- og pensionsalderen med to år vil give 15 milliarder kroner mere til at betale for fremtidens velfærd, viser beregninger fra AE-rådet.
Fra 1995 til 2002 steg middellevealderen for 65-årige således med ét år, og intet tyder på, at den udvikling vil stoppe foreløbig. De ældre vil med andre ord være i stand til at arbejde længere end hidtil.
Beregningerne er foretaget af AErådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd) som har været med til at udarbejde S-forslaget. AE konkluderer i et notat, at forslaget, når det er slået fuldt igennem i 2026, vil give staten et ekstra økonomisk råderum på 15 milliarder kroner til at betale for fremtidens velfærd. Penge, der kommer ind, fordi der bliver færre udgifter til folkepension, og fordi folk bliver længere på arbejdsmarkedet og dermed betaler mere i skat.
For at regnestykket skal gå op, kræver det dog, at der er et vist pres på arbejdsmarkedet. Hvis folk bare ryger over i ledighedskøen i stedet for at gå på efterløn eller pension, er der ingen gevinst.
Flere vil kunne arbejde længere
Men AE konkluderer, at det pres vil være til stede i de kommende årtier, også selv om der undervejs vil komme perioder med lavkonjunktur og stigende ledighed. Dels på grund af den såkaldt demografiske udvikling, altså at der bliver stadig flere ældre og færre unge i arbejdsstyrken. Dels fordi middellevealderen i disse år stiger markant.
Fra 1995 til 2002 steg middellevealderen for 65-årige således med ét år, og intet tyder på, at den udvikling vil stoppe foreløbig. De ældre vil med andre ord være i stand til at arbejde længere end hidtil.
- Ved at hæve pensionsalderen gradvist, som Socialdemokraterne foreslår, kan man løbende tage højde for de stigende pensionsudgifter. Samtidig er det den mest fair måde at gøre det på, siger AE's direktør, Lars Andersen.
Spørgsmålet er så, om det ikke var en fejl at sænke pensionsalderen fra 67 til 65 år, som den daværende SR-regering fik vedtaget i 1998. Men det var der økonomisk fornuft i dengang, selv om man nu vil gå den anden vej, mener Lars Andersen.
- På det tidspunkt var der en meget stor søgning til efterlønnen. Efterløn er dyrere for staten end folkepension, og reelt forkortede man dengang efterlønsperioden med to år, siger han.