Regeringen i efterløns-sandwich

DF og S fremsætter nu ens forslag i Folketinget om at forbedre efterlønnen. V og K tøver med ændringer men vil komme med forslag 12. april.

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne fremsætter nu ens forslag til ændringer i efterlønnen. Regeringen tøver, men kommer med forslag 12. april.  (Illustration: Bob Katzenelson)Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne fremsætter nu ens forslag til ændringer i efterlønnen. Regeringen tøver, men kommer med forslag 12. april. (Illustration: Bob Katzenelson)

Dansk Folkeparti har fremsat forslag om, at efterlønnere skal kunne tjene 30.000 kroner om året uden at blive modregnet i efterlønnen.

Det samme forslag kom Socialdemokraterne med under valgkampen. Derfor vil partiet nu fremsætte et enslydende forslag i Folketinget.

Samtidig vil Socialdemokraterne foreslå, at dagpengeperioden for ledige over 60 år forlænges fra to et halvt år til fire år på linie med alle andre ledige.

- Ledige over 60 år skal ikke tvinges på efterløn, som det nærmest sker nu. De skal belønnes for at fortsætte på arbejdsmarkedet. Ikke straffes, siger arbejdsmarkedsordfører Bjarne Laustsen.

Svag støtte til forslag

Han vil dog ikke stemme for forslaget fra Dansk Folkeparti, selvom det er enslydende med socialdemokraternes eget forslag.

- Det er ikke seriøst. De er ikke med i forliget om efterlønnen. Vi vil derimod som forligspartner fremsætte forslagene og på den måde få en debat med beskæftigelsesministeren og regeringen om, hvordan efterlønnen skal udvikle sig, siger Bjarne Laustsen.

For at ændre i efterlønnen skal Venstre, De Radikale, De Konservative og Socialdemokraterne være enige, fordi de partier står bag efterlønsforliget fra 1998.

De Konservative vil ikke umiddelbart støtte forslagene om at forbedre efterlønnen.

- Forslagene er umiddelbart sympatiske, men vi vil ikke være med til ændringer, før velfærdskommissionen er kommet med forslag til finansieringen af fremtidens velfærdssamfund, siger Jacob Axel Nielsen, der er nyvalgt arbejdsmarkedsordfører for De Konservative.

Også De Radikales nye arbejdsmarkedsordfører, Elisabeth Geday, tøver.

- Vi vil ikke gøre det mere attraktivt at gå på efterløn. Det vil blot skabe større problemer for samfundet, siger hun.

Debat på vej i Folketinget

Den 12. april skal efterlønnen debatteres i Folketingssalen i en såkaldt forespørgselsdebat. Her vil den konservative Jacob Axel Nielsen løfte sløret for, hvordan De Konservative forestiller sig, at efterlønnen skal se ud i fremtiden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V). Under valgkampen sagde ministeren dog, at han ikke umiddelbart vil støtte ændringer før velfærdskommissionen er kommet med forslag.

- Så samler vi alle folketingets partier, og så må vi enes om et nyt forlig, sagde Claus Hjort Frederiksen.

Måling af efterlønsreformens effekt

Den første juli 1999 blev efterlønnen ændret. Det medførte ifølge Beskæftigelsesministeriet, at færre går på efterløn.
I