Efterløn til ny debat i S

Efterlønnen ser ud til at blive et varmt debatemne på den social-demokratiske partikongres om et par måneder. Forhenværende arbejdsmarkeds-ordfører Bjarne Laustsen går stik imod partiformanden.

 Vi får ikke automatisk en bedre velfærd ud af det, fordi de borgerlige vil lade pengene gå til skattelettelser, skriver forhenværende arbejdsmarkedsordfører for socialdemokraterne Bjarne Laustsen i et debatindlæg i Dagbladet Politiken. Vi får ikke automatisk en bedre velfærd ud af det, fordi de borgerlige vil lade pengene gå til skattelettelser, skriver forhenværende arbejdsmarkedsordfører for socialdemokraterne Bjarne Laustsen i et debatindlæg i Dagbladet Politiken.

Den vragede arbejdsmarkedsordfører Bjarne Laustsen opfordrer i et debatindlæg i dagbladet Politiken i dag partiet til at tænke sig om to gange, inden partiet lægger stemmer til nye ændringer af efterlønnen.

Dermed går han stik imod den nye partiformand, Helle Thorning Schmidts forslag om ændringer af efterlønnen. Bjarne Laustsen skriver direkte, at hendes forslag vil virke som en boomerang.

- Vi får ikke automatisk en bedre velfærd ud af det, fordi de borgerlige vil lade pengene gå til skattelettelser. Dernæst er der bestemt en risiko for at sende store grupper af socialdemokratiske kernevælgere i favnen på SF og Dansk Folkeparti, som begge har erklæret deres støtte til efterlønnen, skriver Bjarne Laustsen.

Under 40 år - ingen efterløn
Han sigter til, at Helle Thorning Schmidt gentagne gange har sagt, at danskere under 40 år ikke bør regne med at få efterløn. Det er en melding uden mening, finder Bjarne Laustsen.

- Til den tid er de store årgange klinget af, og de unge vil være skræmt fra vid og sans og have holdt op med at betale til efterlønnen. Dermed vil den have afskaffet sig selv, skriver Bjarne Laustsen.

Han mener, at efterlønnen i dag bruges af de grupper, den oprindeligt var tiltænkt, og at reformen i 1999 nu er begyndt at virke. Derfor er det forkert at snakke om at afskaffe efterlønnen.

- Der bliver jo ikke flere arbejdspladser, fordi man afskaffer efterlønnen. Så risikerer man bare at skulle betale fulde dagpenge i stedet for efterlønsydelsen på 91 procent af dagpengene. Desuden vil staten miste de 7 milliarder kroner, som den nu modtager gennem de frivillige indbetalinger, fremhæver Bjarne Laustsen.

Frygter social slagside
Hvis der skal betales mere til efterlønnen, frygter han at det vil få en voldsom social slagside, fordi det kun vil være de velbjærgede, der har råd til at betale til ordningen.

Næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe, Mette Frederiksen, siger til Politiken, at hun hilser debatten velkommen. Hun er enig med Bjarne Laustsen i, at ændringer i efterlønnen hænger nøje sammen med andre tiltag på arbejdsmarkedet.

Et udvalg i partiet har fået til opgave at forberede debatten om velfærdsreformer - herunder ændringer af efterlønsordningen - på såvel sommergruppemødet om en måned som kongressen i september. Udvalget havde fra starten Sandy Brinck som formand, og der er ikke udpeget en afløser, efter at hun har taget orlov fra Folketinget.