Efterløn på stand by
Ugens Politik: Under valgkampen var alle partier enige om, at en række urimeligheder ved efterlønnen skulle ændres. Men siden er der ikke sket noget.
Politikerne var i januar enige om, at dagpengeretten til ledige over 60 skulle forlænges til fire år som alle andre, så ingen tvinges til at gå på efterløn fordi deres dagpenge løber ud. Men nu har de samme politikere travlt med at løbe fra deres løfte.
Noget andet det daglige, politiske arbejde, hvor praktiske hensyn, taktisk spilfægteri og ikke mindst økonomi lige pludseligt får lov til at spille hovedrollen.
Sådan en sag er efterlønnen.
Under valgkampen var alle, fra Dansk Folkeparti, SF og Fogh selv enige om, at der er noget i vejen med de såkaldte modregningsregler. De betyder nemlig, at det knapt kan betale sig at arbejde, hvis man er lavtlønnet, mens højtlønnede kan score kassen på at bijobbe, mens man er på efterløn.
Politikerne var dengang lige så enige om, at dagpengeretten til ledige over 60 skulle forlænges til fire år som alle andre, så ingen tvinges til at gå på efterløn, fordi deres dagpenge løber ud.
Drukner i beregninger
Siden valgkampen er der ikke sket meget - før denne uge. På trods af, at man burde kunne mønstre et stort flertal i folketinget til at stemme ændringerne igennem.
I onsdags mødtes partierne bag efterlønsreformen så for at diskutere, hvad man kan blive enige om. Og det var ikke meget. De gode intentioner er ved at drukne i tekniske og økonomiske beregninger, og meget tyder på, at reelle løsningsforslag ikke vil nå overfladen, før politikerne til næste år skal diskutere velfærdsreformer af blandt andet efterlønnen. Og så kan alt ske - og ikke nødvendigvis til fordel for hverken lavtlønnede efterlønnere eller ledige, som i dag tvinges på efterløn.
Forslag skudt ned
Et forslag fra Socialdemokraterne om at indføre en 30.000 kroners grænse for bijobberi, før der trækkes i efterlønnen, blev i denne uge skudt ned af blandt andre De Radikale og De Konservative.
Forslaget dur ikke, fordi det ifølge Arbejdsdirektoratet vil koste milliarder og betyde 3.000 - 4.000 flere på efterløn. Så nu skal der nye forslag og beregninger på bordet, og ingen ved, hvor længe det vil tage.
Forslaget om at forlænge dagpengeretten til ledige over 60, er politikerne slet ikke kommet til endnu. Det forslag er druknet i en debat om særregler for ældre ledige over 55, som beskæftigelsesministeren vil have fjernet i efterårets serviceeftersyn af arbejdsmarkedsreformen "Flere i Arbejde".
Gode miner
Et eksempel på de gode miner og efterfølgende slette spil er De Konservative.
Under valgkampen sagde partiets arbejdsmarkedsordfører, Lars Barfoed, at den korte dagpengeperiode for ledige over 60 var diskriminerende og skulle ændres til fire år som alle andre ledige.
Så blev Lars Barfoed minister og den nyvalgte Jacob Axel Nielsen arbejdsmarkedsordfører.
Og så hastede det ligesom ikke så meget.
Det kom til udtryk i Børsen i denne uge, hvor Jacob Axel Nielsen gjorde det klart, at ændringer måtte vente til efter velfærdskommissionen kommer med udspil til jul. Sådan kan det gå.
For at gøre udskydelsen af nye regler helt grotesk, vil SF's arbejdsmarkedsordfører, Ole Sohn, få det afsluttende ord.
SF rejste nemlig nøjagtigt de samme forslag under valgkampen i 2001, som alle partierne var så enige om under valgkampen i år. Også dengang i 2001 fik forslagene opbakning, men mere skete der ikke.
- Hykleri, siger Ole Sohn.