Frankrig: Fra kamp til kompromis
“Forrædder”, lyder det mod lederen af Frankrigs største fagforbund, når han opfordrer til at forhandle i stedet for at strejke. Omstillingen fra kamp til kompromis er vanskelig i et land, hvor arbejdsmarkedets parter er vant til konflikt til stregen.
CGT's formand, Bernard Thibaud, modtog en død kat, fordi han ønskede kompromis i stedet for strejke.
Det er hvad Bernard Thibaud, leder af Frankrigs største fagforbund, CGT, har måttet indkassere for sin håndtering af en faglig konflikt om pensionsreglerne for de ansatte ved de franske statsbaner, SNCF, og ved den parisiske metro.
En del af de ansatte, herunder i CGT’s egne rækker, var dybt utilfredse med, at Bernard Thibaud dagen før en varslet strejke foreslog at indlede decentrale forhandlinger i hver enkelt virksomhed. Et forsøg på at undgå en storkonflikt og opnå indrømmelser ved forhandlingsbordet frem for at sætte hårdt mod hårdt fra starten.
Nogle af CGT’s egne medlemmer kaldte i vrede deres formands opfordring til forhandlinger for et forrædderi. En kritik som desuden lyder fra det lille, radikale fagforbund Sud Rail – Solidarité, som er opstået i protest mod de etablerede fagforeningers manglende evne til at modstå reformer især på pensionsområdet.
- Vi har tidligere set det næststørste fagforbund, CFDT, placere sig som et forbund, der ledsager arbejdsmarkedsreformerne i stedet for at bekæmpe dem. CGT er fortsat en kamporganisation, men nu kan man have visse tvivl om organisationens strategi, siger generalsekretær for Solidarité, Annick Coupé.
Kompromis koster medlemmer
CFDT har de seneste år betalt for sin status som forhandlingsvillig organisation med medlemsfrafald og mistede alene sidste år 40.000 medlemmer, da man accepterede et kompromis om de offentligt ansattes pension.
Og nu er det tilsyneladende CGT’s tur til at betale prisen for at tage svinget henimod et forsøg på at løse konflikter på arbejdsmarkedet via forhandling i stedet for frontal konflikt.
- Franksmændene har et anstrengt forhold til kompromisser. For mange betyder det, at vi kun får noget, fordi man tager noget andet fra os. Den linie er CGT ikke på. Vi modsætter os for eksempel ikke afskedigelser for enhver pris men forsøger at finde løsninger, der tager hensyn til virksomhederne økonomisk levedygtighed, siger Frédérique Bartlett, medlem af CGT’s forretningsudvalg.
Splittelse i fagbevægelsen
Behovet for at skabe en ny forhandlingskultur var et emne, som op til præsidentvalget optog både valgets vinder, Nicolas Sarkozy, og den socialistiske kandidat, Ségolène Royal.
For det er ikke kun fagbevægelsen, som har haft det svært med kompromisserne, påpeger Jean-Marie Pernot, specialist i fagbevægelsen ved Institut for Økonomisk og Social Forskning, IRES.
- Også arbejdsgiverne har haft en tendens til at sætte hårdt mod hårdt og så lade staten gribe ind med en lov. Og staten har svært ved at lade parterne forhandle i fred, siger han.
Præsident Nicolas Sarkozy har presset hårdt på for at få en aftale om en arbejdsmarkedsreform med både fagforbund og arbejdsgivere. CGT har meldt ud, at forbundet ikke vil underskrive aftalen. Det vil CFTC deimod, mens tre andre større forbund endnu ikke har besluttet sig.