Tid til forandring i Nepal
Nepals nye forfatning skal sætte fokus på kvinders rettigheder og på sundhed og uddannelse til alle, mener Binda Pandey. Hun er faglig leder og nyvalgt medlem af landets grundlovsgivende forsamling.
Binda Pandey skal være med til at udforme Nepals nye forfatning efter 240 år med monarki. (Foto: Line Wolf Nielsen)
Kongen har forladt sit slot i centrum af hovedstaden Kathmandu og fremover skal landet ledes af en præsident. Forude venter arbejdet med at formulere en ny grundlov og gøre op med årtiers ulighed.
Et arbejde som 42-årige Binda Pandey, der er nyvalgt medlem af Nepals grundlovsgivende forsamling, bliver en del af. Binda Pandey repræsenterer United Marxist-Leninist Party (UML), der på den politiske skala bedst kan sammenlignes med Socialistisk Folkeparti. Partiet er Nepals tredjestørste - efter partiet Nepali Congres (NC) og de tidligere maoistiske oprørere, der fik flest stemmer ved valget i april, men ikke mønstrer absolut flertal.
Respekt for oprørerne
Pladsen blandt den grundlovsgivende forsamlings 601 medlemmer er Bindas første officielle politiske sæde, men hun er ingen novice når det kommer til politisk arbejde.
Som næstformand i den faglige landsorganisation GEFONT, der med 300.000 medlemmer er landets største, er Binda helt fortrolig med Nepals uligheds- og fattigdomsproblemer og har især erfaring med kvinders og arbejderes rettigheder.
Binda Pandey har ingen problemer med, at det er tidligere guerillaledere der nu skal stå i spidsen for den politiske proces.
- Maoisterne er det største parti og vi må respektere folkets stemme. For mig er det ok at de leder landet, selv om de fortsat ikke er et almindeligt politisk parti. Alle har pligt til at hjælpe med at bringe fred til landet og støtte maoisterne i at sige farvel til junglen og goddag til de bonede gulve, siger hun.
For partierne UML og NC er det dog en betingelse, at maoisterne er i stand til at kontrollere deres ungdomsfløj, der siden fredsaftalen har afløst de bevæbnede soldater, men ofte er mindst lige så brutale i deres intimidering af politiske modstandere.
Fokus på ligestilling
Der er en lang tradition for forskelsbehandling mellem mænd og kvinder i Nepal. Binda Pandey ser gerne at forsamlingens 191 nyvalgte kvinder kan stå sammen på tværs af partiskel og arbejde for et flertal, der kan sikre, at lovens bogstav ikke indeholder nogen form for diskrimination mod kvinder, og at vold mod kvinder får en prominent plads i straffeloven.
Arbejdet med at fremme ligestilling i Nepals nye grundlov kunne i øvrigt passende starte med, at det normale nepalesiske ord for præsident - "rastapati" - skiftes ud med det mere kønsneutrale "rastapamuk", mener hun.
Ellers har hun tænkt sig at kæmpe for kvinders arverettigheder og at kvinder sikres lige repræsentation i både politiske partier og Nepals centraladministration.
- Jeg er ikke bange for kvoteordninger, for gamle normer forandres ikke af, at noget bliver skrevet ind i en ny grundlov - men det er her vi skal starte og så må implementeringen komme bagefter, siger hun.
Sundhed og skole til alle
Højt på dagsordenen er også, at staten forpligtes til at tilbyde sociale basisgoder som sundhed og uddannelse til alle. Lettere sagt end gjort i et land, der fortsat er dybt afhængig af international bistand og er nummer 12 fra bunden blandt verdens fattigste nationer.
Forsamlingen, der hyldes for at være landets hidtil mest inkluderende politiske organ og er en regnbue af forskellige etniske grupper og kaster, har fået to år til at skrive en ny nepalesisk grundlov.
3F har i flere år samarbejdet med GEFONT.