Kasteløse finder sig ikke i mere
Globale helte: Sanu Maya er kasteløs og behandles som et andenrangs menneske. Men hun er i fuld gang med at ændre sit liv og sit land.
De fleste nepalesere vil ikke tale med Sanu Maya eller røre ved hende, fordi hun er kasteløs. (Foto: Søren Zeuth)
Hun er kasteløs og regnes derfor for at være besudlet. Mange nepalesere vil ikke spise sammen med kasteløse eller drikke af det samme glas, og selv i templerne er de ikke velkomne. De urørlige, kaldes Sanu og hendes fæller.
Som alle andre kasteløse i Nepal arbejder hun med det mest beskidte og ildesete arbejde: Hun fejer dynger af affald sammen i Kathmandus gader fra klokken fire om morgenen.
De fleste finder sig i skæbnen
De fleste kasteløse finder sig stiltiende i deres skæbne som underklasse uden fremtidsmuligheder. Som andre hinduer tror de, at deres skæbne for længst er beseglet. Derfor er der ingen grund til at kæmpe for forandringer.
Sanu Maya er anderledes. Hun nægter at acceptere, at hun skulle være mindre værd.
- Jeg er må leve med, at jeg er kasteløs, men jeg vil ikke leve under de forhold, vi har. Jeg gør et vigtigt stykke arbejde, som skal respekteres, siger Sanu Maya.
Hun kan ikke læse eller skrive, men gennem affaldsarbejdernes fagforening har hun lært at stå frem og kræve sin ret. Hun har også lært at tale nepalesisk gennem fagforeningen. Det kunne hun ikke tidligere.
Vi blev altid svinet til
- Vi blev altid svinet til af vores chefer. De snød os, nægtede os uniformer og tvang os til overarbejde. Men nu har vi lært at sige fra og sørge for at de behandler os ordentligt. Tidligere turde jeg knap sige et ord, forklarer Sanu Maya, der i dag virker selvsikker og veltalende.
De urørlige gadefejere har dannet en fagforening, som kan stille krav til det offentlige skraldefirma. Det har gjort, at Sanu nu kan holde de pauser, hun har krav på. Hun kan drikke af vandet på firmaets område.
Det lyder ikke af meget, men gør en stor forskel for kasteløse, der ellers ikke har ret til at benytte den offentlige vandforsyning.
Mine børn skal videre
De kasteløse bor i deres egne afgrænsede kvarterer med stor social nød. Sanu Maya forsøger gennem fagforeningen at organisere så mange så muligt af hendes kolleger og naboer.
- Der er meget brændevin og spil her i kvarteret, så folk har ingen penge. Men fagforeningen har lært mig at spare penge op og forklaret, hvordan vi kan behandle vores børn bedre, fortæller Sanu.
Derfor går hele hendes løn til at sende de to børn 11 Sami og 16-årige Samir på skoler uden for kvarteret.
- Skolen her i kvarteret holder børnene fast i, at de er dårlige mennesker. Jeg håber og tror, at mine børn får det bedre end mig, siger Sanu Maya.