Nepals arbejdere rammes af klimakaos
Elendig høst og mangel på drikkevand er en af konsekvenserne af, at isen i Himalaya er begyndt at smelte. Der er brug for handling nu, siger Nepals LO.
Arbejdere der graver sten ved floderne i Nepal rammes af forandringer i klimaet. Her er det (Foto: Søren Zeuth) Verdens topledere for længst har forladt København med en uofficiel hensigtserklæring om klimaet som eneste resultat. Men Nepals fattige arbejdere mærker klimaforandringer på deres egen krop hver eneste dag.
Himalayas sne smelter med stigende hast. Det betyder, at floder tørrer ud, landbruget rammes af tørke, og der bliver mangel på drikkevand. Samtidig oversvømmes markerne på andre tidspunkter.
Asiens vandtårn forsvinder
- Vi får for lidt og for meget vand. Det er blevet sværere at forudse monsunen, der ødelægger store dele af høsten. Flere steder må bønder opgive at dyrke deres afgrøder, fortæller Bishnu Rimal, generalsekretær for landsorganisationen Gefont i Nepal.
Himalaya-bjergene kaldes Asiens vandtårn. De forsyner hundredvis af millioner mennesker af vand gennem et system af floder.
Ved floderne ligger en række små stenbrud, som også rammes af forandringerne og manglen på vand. Mange af dem flytter derfor til Indien, hvilket forstærker arbejdsløsheden i Nepal.
Topmøde manglede ambitioner
Bishnu Rimal deltog i klimamødet i Bella Centeret. Han er ikke tilfreds med det, de rige lande har leveret.
- Topmødet har generelt været en rodet forestilling med alt for lave ambitioner. Der er brug for langt højere mål, hvis vi skal undgå en katastrofe, siger Bisnhu Rimal
Han ønsker en betragtelig og bindende reducering af CO2-udledning, der skal holde temperaturstigning på under 1,5 grader. Samtidig kræver Gefont overførsel af teknologi og bistand til de ulande, der rammes af klimaforandringer.
- Nepal udleder 0% af verdens CO2, men vores Himalaya der smelter på grund af andre landes kul. Der må gøres noget nu, siger Bishnu Rimal.
3F samarbejder med Gefont om at forbedre arbejdernes vilkår i Nepal.