Opbakning om Vaxholm-betænkningen
LO og DA roser forslag, der skal sikre konfliktretten - men der er fortsat brug for en europæisk løsning for at sikre sig mod social dumping i forbindelse med udstationeret arbejdskraft.
Forslaget fra det såkaldte Michael Christiansen-udvalg, nedsat af Beskæftigelsesministeriet, indebærer, at lønmodtagerne fortsat kan anvende kollektive kampskridt for at opnå overenskomst - også over for udenlandske virksomheder. (Arkivfoto.) Der er generelt blandt arbejdsmarkedets parter tilfredshed med det forslag, som skal sikre konfliktretten over for udenlandske virksomheder. Forslaget fra det såkaldte Michael Christiansen-udvalg, nedsat af Beskæftigelsesministeriet, indebærer, at lønmodtagerne fortsat kan anvende kollektive kampskridt for at opnå overenskomst - også over for udenlandske virksomheder. Løsningen betyder, at indholdet af danske kollektive overenskomster kan oversættes til egentlige lønkrav, og at der derfor kan iværksættes konflikt på et grundlag ud over mindstelønnen.
Forslaget indebærer ændring af den danske lov om udstationering af lønmodtagere.
Hovedorganisationerne kalder løsningen robust.
LO's næstformand Lizette Risgaard siger således:
- Den løsning, der nu foreligger, er solid, og den gør, at vi ikke er afhængige af, hvordan der arbejdes videre med sagen på europæisk niveau. Men det er klart, at der ligger en politisk udfordring i at sikre, at konfliktretten og lønmodtagernes beskyttelse mod social dumping får en mere fremtrædende plads i EU-retten.
Også funktionærernes hovedorganisation FTF mener, der er tale om en god løsning.
Ligeledes er der ros til forslaget fra Dansk Arbejdsgiverforening.
Vicedirektør Povl-Christian Jensen:
- Det er vigtigt både for det danske arbejdsmarked og for den danske EU-debat, at man i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter hurtigt har fundet en model for, hvorledes grundlæggende danske lønvilkår kan kræves overholdt også af udenlandske virksomheder samtidig med, at EU-princippet om fri bevægelighed respekteres.
Den foreslåede løsning er i harmoni med både EU-retlige krav og dansk arbejdsretlig praksis og understreger samtidig den centrale rolle, der er tillagt arbejdsmarkedets parter og Arbejdsretten.
Mindsteløn er mindsteløn
Helt så sikker på, at løsningen holder EU-retligt er derimod ikke netværket Fagligt Ansvar.
- Der er ingen tvivl om, at når direktivet og domstolen taler om mindsteløn, så mener de mindsteløn og ikke alt muligt andet. Det er i øvrigt det, Luxembourg er blevet dømt for, siger Finn Sørensen fra Fagligt Ansvar og henviser til, at EF-domstolen forleden for fjerde gang på et halvt år har underkendt national praksis i forbindelse med udstationering af arbejdskraft.
Fagligt Ansvar mener derfor fortsat, at der er brug for juridisk bindende social protokol, der sikrer sociale og faglige rettigheder.
Det mener også Byggefagenes Samvirke i København.
- Det er ikke lykkedes at sikre konfliktretten i fuldt omfang over for alle dele af overenskomsterne, og det ser jeg som et stort problem, siger formanden Anders Olesen.
- Det understreger, at alle kræfter - faglige som politiske - nu samles om at få skabt fuld opbakning til det forslag til en social klausul, som europæisk LO har udarbejdet. Klausulen skal sikre, at overenskomster, konflikt- og strejkeret altid vil have forrang over for arbejdsgivernes og kapitalens rettigheder, så det ikke fremover vil være nødvendigt at lave tilpasninger af overenskomsterne til EU-systemet.
De politiske partier har taget pænt imod Laval-udvalgets anbefalinger. Der er derfor politisk flertal for at gennemføre forslaget. Det vil ske efter sommerferien, når Folketinget mødes igen.