Nye B-overenskomster gælder ikke danske ansatte
Udstationerende udenlandske virksomheder kan ikke ansætte dansk arbejdskraft på de nye B-overenskomster, siger beskæftigelsesministeren
Udstationerende udenlandske virksomheder kan ikke ansætte dansk arbejdskraft på de nye B-overenskomster, siger beskæftigelsesministeren (Foto: arkivfoto.)
Det slår beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fast i et af de mange svar, han har måttet afgive i forbindelse med de ændringer i udstationeringsloven, som Folketinget er ved at gennemføre efter EF-domstolens afgørelse i den såkaldte Vaxholmsag.
Med ændringer i konfliktgrundlaget bliver der forskel på overenskomstkravene overfor danske og udenlandske firmaer. Der bliver tale om A- og B-overenskomster, om end man i dag ikke ved, hvor stor forskellen reelt bliver.
Det er Line Barfod fra Enhedslisten, der har spurgt, om et udstationerende firma, for eksempel fra Polen, der har tegnet overenskomst efter den ny lov, kan ansætte danske arbejdere på denne overenskomst. Og hvis det alligevel sker, om der så kan iværksættes konflikt for at få den fulde overenskomst for de danske ansatte.
Beskæftigelsesministeren svarer, at det kommer an på udformningen af overenskomsten overfor den udenlandske tjenesteyder. Men hvis overenskomsten "alene er anvendelig" overfor udstationerede lønmodtagere, så vil den udenlandske arbejdsgiver ikke kunne hævde, at den også gælder danske ansatte. Og sker det alligevel, kan der iværksættes konflikt.
"Hvis en udenlandsk tjenesteyder anvender en overenskomst, som gælder for udstationerede lønmodtagere i Danmark, i forhold til danske arbejdere, vil en faglig organisation godt kunne iværksætte konflikt for at opnå overenskomst for de danske arbejdere", skriver beskæftigelsesministeren i sit svar. Han henviser til, at en dansk arbejdsgiver i dag kan blive mødt med krav om overenskomstindgåelse for ét område, selv om arbejdsgiveren allerede har overenskomst for andre arbejdsområder på virksomheden.
Arbejdsretten skal afgøre tvist
I det hele taget er beskæftigelsesministeren blevet bombarderet med spørgsmål om konsekvenserne af den ny lovgivning, både fra medlemmer af arbejdsmarkedsudvalget og fra faglige organisationer.
Han slår således fast, at den nye lov er i overensstemmelse med EU-retten, om end det også fremgår, at regeringen ikke har kontaktet EU-kommissionen i forbindelse med lovarbejdet.
Det fremgår også flere steder, at det afgørende er, at de udenlandske arbejdsgivere ikke må behandles ringere end danske arbejdsgivere.
Det springende punkt er lønnen. Her bliver det i første omgang op til arbejdsmarkedets parter at definere mindstelønnen. Det skal ske med baggrund i landsdækkende overenskomster.
Det bliver i forbindelse med tvist op til Arbejdsretten at afgøre de konkrete sager. Det bliver således Arbejdsretten, der i sidste ende afgør, om det lønkrav, som et udenlandsk firma mødes med, ligger inden for lovens rammer. Ministeren vil derfor ikke vurdere, hvilke overenskomstelementer, der kan medtages i overenskomstforslag til de udenlandske firmaer.
Han slår dog fast, at der på områder, der er nævnt specifikt i udstationeringsdirektivet (det gør for eksempel arbejdstid, ferie, arbejdsmiljø og ligebehandling) ikke kan stilles videregående krav end hvad der fremgår af dansk lovgivning.
Arbejdsretten kan spørge EF-domstolen
Arbejdsretten kan stille EF-domstolen præjudicielle spørgsmål, hvis "fortolkningen af EU-retsakter giver anledning til rimelig tvivl", som beskæftigelsesministeren skriver i et svar til 3F Industri og Service i København.
En sags parter kan også anmode Arbejdsretten om at foreligge tvivlsspørgsmål for EF-domstolen, men Arbejdsretten er ikke forpligtet til at efterkomme en sådan anmodning.
Claus Hjort Frederiksen understreger i et svar, at en udenlandsk tjenesteyder, der er utilfreds med Arbejdsrettens afgørelse i en given sag, ikke har nogen mulighed for selv at indbringe sagen for EF-domstolen.
Lovændringerne skal vedtages inden Folketinget går på juleferie og træde i kraft fra årsskiftet.