Palæstina: De svage betaler for krisen
Internationale donormidler har sikret den palæstinensiske økonomi en vis stabilitet i finanskrisen, men det er ved at være slut nu.
Palæstinensiske arbejdere bliver ramt hårdt af den globale økonomiske krise. Her er det ansatte på et slagteri i Nablus. (Foto: Søren Zeuth.)
Sammen med de virksomheder, som bearbejder stenene til byggematerialer, beskæftiger industrien her på egnen godt 5.000 mand, og hele denne branche er pludselig blevet ramt af nedgang. Hovedkunden – den israelske byggeindustri – har nemlig skåret ned på ordrerne som følge af den internationale finanskrise.
- Det lyder besynderligt. I en svag økonomi som den palæstinensiske, tager det tid før krisen viser sig, men når det så sker, slår den virkelig hårdt. Jeg er bange for, at det er, hvad er ved at ske nu, siger Fadel Naqib, der står i spidsen for Palestine Economic Policy Research Institute i Ramallah.
Dr. Naqibs forklaring lyder, at fordi en så stor del af økonomien hviler på internationale hjælpeorganisationer og donormidler fra regeringer verden over, viser den lokale økonomi i første omgang stabilitet. Det varer nemlig lidt tid før disse kilder reagerer på krisen, og det stiver det hele lidt af, men hele striben af krisetegn er der naturligvis og på et eller andet tidspunkt kommer det hele op til overfladen.
- Hvis finanskrisen forværres internationalt, er det kun et spørgsmål om tid, før donormidlerne bliver mindre, og så slår krisen igennem med dobbelt kraft her hos os, advarer han.
Mister arbejdspladser
Hos PGFTU, palæstinensisk LO, kan man kun bekræfte det dystre billede.
- Vi ved ikke, hvor mange vil miste jobbet i stenindustrien ved Bethlehem, men tror det bliver mange, siger generalsekretær Shaher Saeb over telefonen fra forbundshovedkvarteret i Nablus.
- Ifølge vore vurderinger vil den palæstinensiske økonomi miste 10.000 arbejdspladser inden årets udgang, og det er kun begyndelsen.
Shaheb Saeb ser alvorlige krisetegn til alle sider. Vestbreddens palæstinensiske økonomi er tæt forbundet med den israelske, hvor krisen allerede har sat sig. Eftersom Israel er palæstinensernes største eksportmarked, kan det mærkes på pengepungen, at israelerne er begyndt at spare. Hertil kommer arbejdspladserne hos naboen. Mellem 60 og 70.000 palæstinensere har indtil for nylig haft arbejde i Israel. Omkring halvdelen med arbejdstilladelse og resten illegalt, og denne indtægtskilde er allerede blevet betragteligt mindre. Der er blevet længere mellem de illegale israelske arbejdspladser, og som tiltag overfor krisen er myndighederne dér allerede begyndt at udstede færre arbejdstilladelser til palæstinensiske arbejdere.
- Mønsteret er det samme, hvad angår Saudi Arabien og oliestaterne langs Den persiske Golf, forklarer Shaheb Saed videre.
- Her arbejder flere hundredetusinder palæstinensere, og de sender mange penge hjem hver måned. Men over et par måneder skal vi nok regne med at dette bliver 10 eller 15 procent mindre, og det er et stort tab.
Hvad angår denne del af billedet er forklaringen, at finanskrisen også har ramt de rige olieøkonomier hårdt. Aktiemarkederne i Doha og regionens andre store finanscentre viser de samme, drastiske kursfald som i resten af verden, og her kradser krisen kun endnu værre fordi olieprisen samtidig er faldet til under halvdelen af de rekordhøje tal, vi så i forsommeren. Der er med andre ord mindre at gøre godt med, og det betyder besparelser, som man i høj grad også vil komme til at mærke til på Vestbredden, lyder vurderingen.
Golfstaterne skal spare
- Ramallah er ikke en produktionsby. Det er administrativt centrum og stedet, hvor de internationale hjælpeorganisationer mødes, og så længe de bliver her, vil byen ikke mærke meget til finanskrisen, siger Ali Khilleh, der repræsenterer 3F på Vestbredden.
Dette er situationen i en nøddeskal. Indtil videre synes alt ved det sædvanlige i Ramallah. Befolkningen har ikke reageret ved at skære ned på forbruget, men samtidig stiller iagttagere allerede store spørgsmålstegn ved, om FN formår sine medlemsstater at leve op til målsætningen om at afsætte 0,8 procent af bruttonationalproduktet til bistand. Og hvad angår donationerne fra oliestaterne, så lyder de fleste vurderinger, at de meget snart vil begynde at tørre ind.
- De kan under ingen omstændigheder opretholde deres hidtidige udgiftsniveau,” forklarer Fadel Naqib.
- Det kommer den palæstinensiske økonomi til at mærke, for disse stater har hidtil været ganske rundhåndede, og nu skal de til at tænke på sig selv først og fremmest.
Situationen er yderligere kompliceret, fordi de palæstinensiske banker har deponeret op til 60 procent af deres reserver i primært europæiske banker, og det kan nemt føre til svære tab.
- Ingen har overblik over dette endnu. Men alt dette viser, at en lille og svag økonomi, der tilmed lever under israelsk besættelse og i dyb afhængighed af andre, vil vise sig særligt sårbar overfor krisen.
Hans pointe er, at selvom krisen startede i USA, vil amerikanerne forholdsvis hurtigt kunne komme på benene igen. Deres land er et kontinent i sig selv, påpeger han, og den amerikanske økonomi er stor nok til at kunne hvile i sig selv; kun omkring 10 procent er afhængig af samhandel med udlandet. I modsætning til dette er den palæstinensiske økonomi afhængig af udlandet i stort set alle forhold, og det øger følsomheden overfor kriser tilsvarende.
- Man taler om den amerikanske finanskrise, men i virkeligheden er det en global finanskrise, styret af USA, slutter han.
- Vi er alle sammen med i dette system. I forsommeren viste det sig, da de stigende fødevarepriser ramte hårdt i den tredje verden, og nu kommer det igen. De næste tre måneder bliver meget vanskelige, og på bare lidt længere sigt vil det som sædvanlig vise sig, at det er de svage økonomier, der kommer til at betale prisen. Det er os, der kommer til at betale.