Israel rykker mod højre
Den palæstinensiske bekymring er mærkbar ved udsigterne til at Netanyahu kommer tilbage til magten.
Flere palæstinensere frygter, at deres selvstyreområderne bliver endnu mere isolerede efter Israels valg tirsdag. (Foto: Søren Zeuth)
Der er også stor sandsynlighed for, at landets næste ministerpræsident kan komme til at hedde Benyamin Netanyahu. I hvert tilfælde har de sidste mange ugers meningsmålinger givet det højreorienterede Likud-parti en klar førerposition, og det vækker ikke uden grund bekymring blandt palæstinensere på Vestbredden og Gazastriben.
- Det israelske samfund bliver mere radikalt og nu, efter krigen i Gaza sender de os et budskab om at de vil kontrollere det hele, lyder vurderingen fra Ahmed Abu Haniyeh, der er medarbejder ved Alternative Information Center i byen Beit Sahour på Vestbredden.
Falske håb
Umiddelbart mener Abu Haniyeh ikke, en Netanyahu-regering vil få negative konsekvenser for almindelige palæstinenseres hverdag. Snarere positive, men meget kortfristet og på ganske bestemte områder.
- Jeg tror, han vil støtte Abu Mazen (præsident Mahmoud Abbas, red.) mere end Olmert har gjort, siger han.
- Det vil han gøre, fordi han har magten til det, og fordi det tjener hans interesser. Men for os svarer det lidt til at give en døende mand vand, bare for at han skal leve lidt længere. Vandet kurerer ham ikke.
Som Abu Haniyeh ser det, vil en israelsk højrefløjsregering søge at skabe ro på Vestbredden. Der vil muligvis blive fjernet nogle vejspærringer for at lempe på den palæstinensiske bevægelsesfrihed, der vil blive sørget for at der er varer i butikkerne, og Fatah-styrets sikkerhedsstyrker vil fortsat få støtte til at opretholde roen i byerne. Dette vil i det helt nære skabe tilfredshed og mindske risikoen for at den islamiske Hamas-bevægelse søger at tage magten, hvilket mange har set som en mulighed efter krigen på Gazastriben.
- Han vil heller ikke pille ved arbejdstilladelserne til Israel, således som mange frygter, tilføjer han.
- Det har stor betydning for mange arbejdere, og for hele den palæstinensiske økonomi. Men alt det skaber kun falske håb, for mens roen bliver bevaret, vil Netanyahu kunne arbejde videre med sin store plan, som er at slukke ethvert håb om at vi en dag får vores egen stat.
Han peger på den afgående israelske Olmert-regerings beslutning om at give grønt lys for byggeri i A1, som er betegnelsen for det stykke land, der ligger mellem Jerusalem og den store bosættelse Maaleh Adumim øst herfor.
- Når det bliver bebygget vil Vestbredden reelt være klippet over i to dele uden fysisk kontakt med hinanden, og det vil være lammende for den palæstinensiske økonomi. Naturligvis vil Netanyahu føre planen ud i livet, og det passer heller ikke, når han siger, at han ikke vil tillade byggeri i bosættelserne, siger Ahmed Abu Haniyeh.
- Under fredsprocessen for 15 år siden mistede vi vort land og vort håb, og det vil være spild af tid at tro på, at vi får noget godt ud af Netanyahu.
Måske kan Obama
Mahdi Abdul Hadi, der står i spidsen for den palæstinensiske tænketank, Passia, slår en braldrende latter op som reaktion på spørgsmålet til forventningerne til det israelske valg.
- Der er to tænkemåder på Vestbredden,” siger han efter at have sundet sig. ”Den ene, som er den mest almindelige, reagerer med vrede og frustration over at se israelsk højrefløj komme til magten. Netanyahu og hans fundamentalister vil forlænge palæstinensernes lidelser ved ikke at gøre noget som helst i retning af en fredsproces.
Dr. Hadi taler om lederkrise på begge sider af konflikten. Det er tilfældet hos palæstinenserne, men i høj grad også hos israelerne, og det giver ham et vist håb om, at en Netanyahu-regering kan blive relativt kortvarig. Selv med en overbevisende sejr tirsdag, vil Likud ikke kunne undgå at sammensætte en kompliceret regeringskoalition for at skaffe sig det nødvendige flertal i Knesset, og det vil give den en indbygget fare for at falde fra hinanden lige fra starten.
- Den anden tænkemåde går på, at Barack Obamas nye administration vil lægge et stort pres på en israelsk højrefløjsregering. Det er nok mere et håb og ønsketænkning, for Obama har hele tiden sagt Yes we can, men jeg er ikke så sikker på at han kan, når det kommer til stykket, slutter han.
- Det tragiske er, at der nu igen kommer en periode, hvor intet vil ske, og det gør et kun endnu vanskeligere at samle stumperne sammen, hvis dette nogensinde skulle blive aktuelt.
Alt ved det gamle
På Gazastriben er alt normalt. Denne sære konstatering kommer fra Muhammed Azaizi, der er på arbejde som beskæftigelsesterapeut på Wafa hospitalet nord for Gaza by. Hvad han mener, er at situationen er tilbage ved den samme håbløse elendighed, som også herskede før krigen. Og fra hvor han er, ser udsigterne til en israelsk højreregering heller ikke specielt opløftende ud.
- Våbenhvilen efter krigen har allerede været brudt flere gange, bemærker han. - Hamas fralægger sig ansvaret for de seneste raketter. De siger, det kommer fra udbrydergrupper, som de ikke har kontrol over, men det er egentlig ligegyldigt. Jeg er sikker på, at dette er en måde at fortælle, at vi ikke skal finde os i at israelsk højrefløj nu kommer til at bestemme.
Muhammed Azaizi husker sin tidlige barndom, hvor hans far kunne tage fra hjemmet i flygtningelejren Deir el Balah for at finde arbejde i Tel Aviv eller en af de andre israelske byer. Faderen er bygningshåndværker, men har ikke kunnet finde arbejde i lang tid, så Muhammed er glad for at kunne forsørge familien, selvom stillingen på hospitalet kun er midlertidig, finansieret af en udenlandsk hjælpeorganisation.
- Vi er to folk, der engang havde chancen for at finde en løsning på konflikten, men vi er lidt efter lidt gledet fra hinanden og befinder os nu i en opslidende stillingskrig, som ingen kender vejen ud af,” siger han.
- Som sædvanlig, når sådan noget rammer, er det ganske almindelige mennesker som min far, der betaler prisen. At den næste israelske leder bliver Netanyahu betyder, at vi nu kan være sikre på, at det i hvert tilfælde ikke bliver bedre før han er borte igen. Og da kan det være for sent.