Egyptens oprør skaber håb
Revolutionen i Egypten har gødet jorden for protester i en lang række arabiske lande. Samtidig har den betydet et opgør med en fagbevægelse, der blindt har støttet op om udemokratiske regimer.
Strejker spillede en vigtig rolle i opgøret med diktaturet i Egypten. Her er det arbejdere fra Suez-Kanalen.
- Der er en entusiasme og et håb, om at oprøret fra Tunesien og Egypten breder sig, og det håb findes også på Vestbredden og i Gaza. Der er et stort ønske om forandring i alle de lande, der har forhold, som minder om Egyptens: Undertrykkelse og mangel på demokrati og gennemsigtighed, vurderer Ali Khilleh, konsulent på 3F's projekt i Palæstina.
Det palæstinensiske selvstyre har dog ikke støttet oprøret helhjertet.
- Regeringen og landsorganisationen PGFTU har haft en afventende holdning til revolten, men har efter præsidents Mubaraks afgang valgt at støtte op om det egyptiske folks valg, forklarer Ali Khilleh.
På Vestbredden har der været flere demonstrationer til støtte for oprøret – og enkelte til støtte for Mubarak.
Arbejdere gik forrest
Egyptens arbejdere har spillet en aktiv rolle i opgøret med Mubaraks regime. Strejker i alle dele af samfundet var med til at styrte den 82-årige præsident, og efter styrets fald er der fortsat en lang række arbejdsnedlæggelser inden for blandt andet olieindustrien, transportsektoren, tekstilområdet og turisme.
Det har fået den midlertidige militære ledelse af landet til at melde ud, at den ikke længere vil tolere protester og true med et forbud mod strejker.
Egyptens officielle faglige landsorganisation støttede op om Mubarak under hele forløbet. Det betød, at en række uafhængige fagforeninger i januar sluttede sig sammen i et nyt forbund og kræver et opgør med den gamle fagbevægelse.
Opgør med LO
- Egyptisk LO er et regeringsorgan. Derfor er de fortsatte strejker både et middel for bedre løn- og arbejdsforhold og imod den etablerede fagbevægelse, siger Ali Khilleh.
Det bliver dog ikke nogen nem opgave at tilkæmpe sig demokrati i Egypten, vurderer han. Økonomien er elendig, og landet er præget af en kultur med korruption og magtmisbrug. Mellem 20 og 30 procent af befolkningen lever i fattigdom og lige så mange er analfabeter. Befolkningstilvæksten på en million om året er også et stort problem.
Alligevel smitter oprøret hver dag nye lande. I den forløbne uge har der blandt andet været demonstrationer for demokrati i Bahrain, Iran, Irak, Libyen, Algeriet og Yemen. Det rapporteres, at hundreder er blevet dræbt i Libyen. I Jordan rettede demonstranter vreden med fagbevægelsens top og kritiserede den for at støtte blindt op om landets politiske elite.