Politiet har det svært med illegal-sager

Besværlig efterforskning, lange sagsbehandlingstider, uklare regler og manglende retsafgørelser er vanskeligheder, politiet må slås med i illegal-sager.

Nyhedsbrevet 3F har fået aktindsigt i mødereferaterne fra de i alt 14 regionale netværksgrupper, som blev nedsat over hele landet af justitsministeren i efteråret 2003 for at styrke indsatsen mod illegalt arbejde. Mødereferaterne viser, at politiet over hele landet finder reglerne særdeles besværlige at arbejde efter, hvis man vil bagmændene bag illegale østarbejdere til livs.

Det hører til sjældenhederne, at danske politimestre støtter forslag, der er i strid med EU-retten.

Det er ikke desto mindre tilfældet, når politi og fagforeninger mødes i de regionale netværk og taler lige ud af posen om de besværligheder, der er med at få efterforsket sager om illegal arbejdskraft til bunds.

På et netværksmøde på Vejle Politigård 8. november sidste år foreslog en kriminalkommissær således, at der skulle ske en registrering, før et udstationeret østeuropæisk firma må påbegynde arbejdet i Danmark. Det ville gavne politiets efterforskning.

Derefter hedder det ordret i mødereferatet:

"Politimester Nørøxe (Vejle) og politimester Friis (Horsens) nævnte samstemmende, at et sådant krav eventuelt kunne give anledning til problemer i forhold til de EU-retlige regler, men gik i øvrigt ind for forslaget."

Ni ud af 14 har problemer

Nyhedsbrevet 3F har fået aktindsigt i mødereferaterne fra de i alt 14 regionale netværksgrupper, som blev nedsat over hele landet af justitsministeren i efteråret 2003 for at styrke indsatsen mod illegalt arbejde.

Bladrer man mødereferaterne igennem, er der ingen tvivl om, at politiet over hele landet finder reglerne særdeles besværlige at arbejde efter, hvis man vil bagmændene bag illegale østarbejdere til livs. I ni ud af de 14 netværksgrupper udtaler politiet således direkte deres frustration over regler, der gør efterforskning og bevisførelse vanskelig.

Det gælder især de sager, hvor det østeuropæiske firma påstår at være udstationeret og derfor ikke behøver en arbejdstilladelse.

På et netværksmøde i Roskilde Amt for godt et år siden konstaterer mødedeltagerne for eksempel, at der er "enighed om, at regelsættet er kompliceret, og at specielt reglerne om udstationering er vanskelige at håndtere."

Lignende tilkendegivelser om svære regler og vanskelig efterforskning i udlandet er ifølge Nyhedsbrevets aktindsigt fremsat på netværksmøderne i København, Hillerød, Ringsted, Gråsten, Ringkøbing, Vejle, Viborg, Århus og Hobro.

Ud af klappen

Også andre forhold gør politiets efterforskning vanskelig. Hvis ikke politiet efter et tip rykker ud med det samme, kan de østeuropæiske arbejdere være forsvundet. Det har blandt andre politiet i Hillerød prøvet adskillige gange.

"I flere af anmeldelserne var arbejdstager i øvrigt rejst, når politiet mødte op på byggepladsen, hvorfor mulighederne for at efterforske var begrænsede," som en kriminalassistent understreger i januar 2005 på et netværksmøde i Hillerød.

Også lang ventetid, mens Udlændingestyrelsen vurderer lovligheden af en påstået udstationering, besværliggør politiets indsats. Det har politiet gjort opmærksom på flere steder i landet, for eksempel på netværksmøder i Ringsted, Ringkøbing og Hobro.

Umulig opgave

Mange politikredse finder det ligeledes vanskeligt at skulle indhente oplysninger om et østeuropæisk firma i hjemlandet. Det er nemlig, som det bemærkes på et netværksmøde i Ringsted i november 2005, "nærmest umuligt at få oplysninger fra de relevante landes myndigheder."

Det samme har blandt andre Randers Politi måtte erfare.

Oveni kommer manglende samarbejde og udveksling af oplysninger mellem de relevante danske myndigheder. Som Haderslevs politimester Michael Lyngbo formulerede det på et netværksmøde i oktober sidste år, er det "et problem, at myndighederne ikke koordinerer, og at der endnu ikke er skabt forståelse for et horisontalt sagsflow. Det burde være en myndighed, som havde det samlede ansvar."

Uens behandling

De mange besværligheder medfører også en reel frygt for, at sager med mistanke om ulovlig østarbejdskraft behandles forskelligt fra politikreds til politikreds.

"Der er tilsyneladende en uens behandling af sagerne i politikredsene", som en københavnsk politiinspektør konstaterer på et møde i juni 2004.

Med de indviklede regler kommer politiet let i tvivl, når de rykker ud til for eksempel en byggeplads, hvor der arbejder østeuropæere: Hvad skal betjentene gå efter?

Ofte får en ansættelseskontrakt, der er formuleret på polsk eller littauisk, politiet til på forhånd at opgive. Som det hedder i et mødereferat fra Hobro Politigård i november 2004, så var der "en del diskussion om, hvor langt man skal gå i efterforskningen af sager, hvor der forevises kontrakter på arbejdet. Aalborg Politi tager kontrakten til efterretning ..."

En lignende formulering ses i referatet fra et netværksmøde i Ringsted i november sidste år: "At kontrakterne var uigennemskuelige og kunne føre til mistanke om omgåelse, var sjældent tilstrækkeligt til, at politiet kunne gribe ind omgående."

For som Ringsted-referatet konkluderer, så har politiet "ofte ikke det nødvendige mistankegrundlag for at starte en efterforskning her og nu."

På et netværksmøde i februar 2005 fik manglen på effektive værktøjer Randers Politi til at sukke:

"Da der er tale om arbejdere fra de nye EU-lande, har politiet ikke længere sanktionsmuligheder med anholdelse, bøde og udvisning. Alene bøden står tilbage. Vi må lære at leve med de manglende sanktionsmuligheder."