Drøje hug til Udlændingestyrelsen
Opholdstilladelser til østarbejdere hviler på ufuldstændige oplysninger og manglende kontrol, lyder den skarpe kritik fra Rigsrevisionen. Kritikken kommer ikke bag på BAT.
Udlændingestyrelsen er blevet længere om at behandle en sag. Fra gennemsnitligt 49 dage i 2002 til 79 dage i 2004, svarende til en stigning på mere end 60 procent, noterer Rigsrevisionen. (Arkivfoto: Søren Zeuth.)
Det skorter ikke på skarp kritik, når Rigsrevisionen i en ny beretning sætter luppen på Udlændingestyrelsen. Den konkrete anledning til Rigsrevisionens undersøgelse er de omkring 75 sager om især kinesiske studerende, der med bestikkelse og falske dokumenter kunne sikre sig en lukrativ opholdstilladelse som studerende ved danske universiteter eller højskoler.
Men i samme omgang har Rigsrevisorerne også gransket andre dele af Udlændingestyrelsens praksis, og her falder der så rigeligt med brænde ned over styrelsens ledelse.
Oplysninger mangler
Rigsrevisionen har således undersøgt i alt 50 sager om opholdstilladelse til østarbejdere, og om dem hedder det generelt:
"Dokumentationen bestod af få og meget generelle oplysninger om løn- og ansættelsesforhold for ansøger."
På den baggrund konkluderer Rigsrevisionen, at kontrollen af grundlaget for ophold for østarbejderne "bygger derfor på for få oplysninger."
Desuden kan Rigsrevisionen ikke i sagsakterne se, hvilke vurderinger og skøn Udlændingestyrelsen har lagt til grund for at give eller afslå disse opholdstilladelser, som der i 2005 blev givet 4.917 af.
Men som Rigsrevisionen tørt konstaterer: "Dette burde være sket".
It halter
Også departementet i Integrationsministeriet får tæsk:
De har ikke sørget for at, at Udlændingestyrelsen i ordentlig tid fik indført edb-behandling af det enorme antal sager, som styrelsen behandler hvert eneste år. Og selv om en edb-plan efter blot 12 måneder allerede var ni måneder forsinket, afstedkom det ikke nogen reaktion fra departementets side.
Derfor foregår store dele af styrelsens arbejde udelukkende med papirsager, der aldrig når i nærheden af en computer. Og her burde Integrationsministeriet have været mere vakse ved havelågen.
Eller som Rigsrevisionen formulerer sin kritik, så har departementet "ikke i tilstrækkelig grad" fremmet en edb-understøttet sagsbehandling i Udlændingestyrelsen.
Netop sagerne med østarbejdere har imidlertid været edb-baserede, men til gengæld har styrelsen med Rigsrevisionens ord "ikke altid" opdateret sagerne, heller ikke når styrelsens sagsbehandlere har "indhentet nye væsentlige oplysninger til sagen."
Lange sagsbehandlingstider
Styrelsens sagsbehandlingstider står ligeledes for skud, også når det gælder østsagerne.
Sagsbehandlingstiden er, noterer Rigsrevisionen, steget støt og roligt, i takt med at styrelsen år for år har fået flere og flere sager til behandling. Fra en gennemsnitlig sagsbehandlingstid i alle erhvervs- og studiesager på 49 dage i 2002 til 79 dage i 2004, svarende til en stigning på mere end 60 procent.
Rigsrevisionen er derfor ikke i tvivl om sin dom:
"Udlændingestyrelsen og departementet har ikke sikret en tilfredsstillende udvikling i sagsbehandlingstiderne."
Kritik kommer ikke bag på BAT
Gunde Odgaard, sekretariatsleder i BAT-kartellet, er ikke overrasket over kritikken fra Rigsrevisionen.
- En del tyder på, at arbejdsgangene trænger til at blive strammet op, siger han.
Gunde Odgaard kender til flere eksempler på, at der er udstedt arbejdstilladelser til arbejdsgivere, som er ramt af en lovlig konflikt, hvilket er i strid med reglerne.
- Der er også mange eksempler på, at arbejdsgiverne har sat kryds i feltet med overenskomst, selvom det ikke passer. Det kunne Udlændingestyrelsen hurtigt tjekke ved at ringe til fagforeningen, siger Gunde Odgaard.